Unge studerende gik festamok og ødelagde for 10.000 – nu har de fået den værst tænkelige straf

Christina Ledertoug

431 uger siden

|

17/09/2016
En introfest på Københavns Universitet for de nye studerende endte med ødelæggelser for 10.000 kroner, og en straf, som de studerende bestemt ikke kan være glade for.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke kun de fysiske tømmermænd, som de studerende må bøde med, de moralske tømmermænd kommer også til at koste dem. Det skriver TV 2 Lorry.

Det var en introfest hos de nye samfunds- og statskundskabsstuderende på Københavns Universitet, der løb noget af sporet.

Det er det gamle Kommunehospital på Øster Farimagsgade, der ligger lokaler til de studerende, og det var her man, dagen efter festen, opdagede, at nogle af de 400-500 festdeltagere havde brændt i et stærktstrømskabel.

Og som om det ikke var nok, så havde de også åbnet et elskab, hvor de havde slukket for kontakter, der blandt andet gav strøm til kantinens køleskab.

Dermed gik en masse madvarer tabt. 

- Vi har ikke fået opgørelsen endnu, men vi har hørt fra kantinen, at tabet er på omkring 10.000 kroner, fortæller Rasmus Ettrup Due, der som såkaldt tutor var med til at arrangere festen, til tv-stationen.

Straffen for den store ekstraregning er i form af en festpause. Nok det værste man kan byde en ny studerende.

- Meldingen, vi har fået fra ledelsen, er, at pausen er på tre måneder. Og for at undgå at noget lignende sker igen, er det meningen, at festarrangørerne og ledelsen aftaler, hvordan der holdes fester fremadrettet, siger Rasmus Ettrup Due.