Undersøgelse slår fast: Parforholdet fungerer bedst når mænd og kvinder fordeler pligter ligeligt

Jakob A. Overgaard

276 uger siden

|

06/09/2019
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis man vil give sig selv de bedste muligheder for at klare et parforhold over en femårig periode, så skal man fordele pligterne i huset på en helt særlig måde. Det viser resultatet fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

NB: Overskriften er rettet, idet den kunne give et misvisende billede af, at skilmisseraten faldt, hvis kvinder tager de huslige pligter. Artiklen har været under faktatjek.

Den laveste skilsmisserate findes i parforhold, hvor kvinden tager en lidt større del af de huslige pligter. Det skriver Berlingske i en artikel om et af de seneste studier fra Rockwool Fonden. 

Studiet viser nemlig, at der er 13% risiko for, at forholdet går i stykker, når kvindens andel af de huslige pligter udgør 60%, mens mandens andel er 40%. Risikoen for at parforholdet går i stykker stiger til 23%, hvis mandens andel af pligter er 75%. Helt slemt står det til, hvis mandens tager alle pligterne i hjemmet. Her stiger risikoen for skilsmisse til 40%.

Skilsmisseraten falder dog ikke, når kvinden varetager en større andel af pligterne end 60%, således er der størst chance for et bæredygtigt forhold, når pligterne fordeles nogenlunde ligeligt. 

Selvom tallene peger på, at fordelingen af pligterne er vigtige, så understreger Peter Fallesen, der står bag rapporten for Rockwool Fonden, at det ikke nødvendigvis er det, der er udslagsgivende for, om man bliver skilt.

"Vi kan se, at par, der fordeler de huslige pligter meget ulige har højere skilsmisserate, og at de par, der deler den 40/60 med kvinden som den, der laver mest, har den laveste skilsmisserate i undersøgelsen," siger han. Han henviser til et afsnit i rapporten, hvor der står:

"Det kan ikke ud fra studiet konkluderes, at man er mere tilbøjelig til at blive sammen, hvis man begynder at lave lige så meget som sin partner. Men man kan konkludere, at par, der deler husarbejdet meget ulige, har større risiko for at gå fra hinanden."