Det årlige Folkemøde på Bornholm står for døren, og hvis udgifterne følger udviklingen fra de to foregående år, bliver det en bekostelig fornøjelse.
Dagens.dk har i samarbejde med Journalista.dk fået indsigt i omkostningerne ved Folkemødet i 2013 og 2014, og en sammenligning af tallene viser, at udgifterne steg med 36,6 procent sidste år.
Mens politikere, institutioner og organisationer brugte 4,2 millioner kroner i 2013, blev der skruet op for forbruget i 2014, hvor de samme arrangører og deltagere betalte 5,8 millioner kroner for at være til stede i Allinge.
Region Hovedstaden stod for det største forbrug ved Folkemødet sidste år med en samlet regning på 585.363 kroner for det fire dage lange ophold på solskinsøen. Lige i hælene følger DTU, Statsbiblioteket, Professionshøjskolen Metropol og Region Midtjylland.
En nærmere gennemgang viser, at en stor del af udgifterne for de fleste arrangørers vedkommende er forbundet med leje og indretning af telte og stande samt lækkerier til de besøgende i form af for eksempel fadøl og rødvin. Og der er tilsynelandende ingen smalle steder i kampen om at lokke flest muligt gæster til.
Det bruges skattekronerne på
Sidste år brugte Professionshøjskolen Metropol blandt andet 130.375 kroner på at få den lokale kunstner Stig Rex Thomsen til at indrette deres telt, mens Statsbiblioteket investerede 4.776 kroner i 23 flasker champagne. Året før brugte Danmarks Evalueringsinstitut 21.850 kroner på at leje en kaffevogn og fragte den til Bornholm.
Desuden går en stor bid af kagen til ordstyrere og kendisser. Rapperen Per Vers fik for eksempel 22.200 kroner for at optræde for Professionshøjskolen Metropol, og Clement Kjersgaard blev aflønnet med 41.202 kroner for at agere ordstyrer for Statsbiblioteket på tre arrangementer fordelt over tre dage. Imens uddelte Transportministeriet Georg Jensen-øloplukkere fra Magasin til 13 paneldeltagere efter et debatarrangement som tak for deltagelsen - til en samlet værdi af 3.237 kroner.
Derudover trækker overnatning, forplejning og transport op i det samlede regnskab. Sidste år chartrede Region Nordjylland et privatfly for at komme til Bornholm til en samlet pris af 240.000 kroner. De solgte dog en del af sæderne til andre Folkemøde-deltagere - blandt andet politikere fra Region Midtjylland - og endte derfor reelt med at bruge i alt 116.000 kroner på det private fly.
Spørger man arrangørerne og deltagerne selv, er Folkemødet alle skattekronerne værd.
- Vi er en forholdsvis ny organisation, og derfor vil vi rigtig gerne gøre opmærksom på, hvad det er, professionshøjskoler arbejder med. Det gør vi ved at sætte fokus på de debatter, vi laver. Vi evaluerer selvfølgelig på, om det er pengene værd, og der er det vores helt klare billede, at det er det værd, siger Kirsten Eskildsen, som er kommunikationschef hos Professionshøjskolen Metropol i København.
Hun mener, at de stigende udgifter hænger sammen med, at Folkemødet er blevet mere populært. Organisationer og institutioner får et stort udbytte af at deltage, hvis de formår at gøre sig synlige og tiltrække gæster.
- Vi har valgt at lave debatter i nogle rammer, som er attraktive, og som giver noget synlighed, i håb om, at der vil komme rigtig mange mennesker og lytte og deltage i debatterne. Det er det, vi synes, er succeskriteriet - at der faktisk kommer nogen til debatterne. Du kan se på Folkemødet, at der er masser af debatter, som ikke har ret mange tilskuere, og så er det ligegyldigt, siger hun og tilføjer, at udgifterne bliver lavere i år, fordi Metropol kommer til at være i et fælles telt med hele professionshøjskolesektoren.
Region Hovedstaden, som altså bruger flest penge på Folkemødet, siger, at man får 'et stort udbytte ved en god politisk platform samt muligheden for at åbne op for dialog med borgerne'.
- Region Hovedstaden prioriterer Folkemødet af flere årsager. Først og fremmest foregår Folkemødet i Region Hovedstaden og det vil vi gerne støtte op om. Og så er det en god folkelig fest, hvor vi kan sætte et stort fokus på vores sundhedsvæsen i samarbejde med Bornholms Hospital, lyder det fra regionens kommunikationsdirektør Linda Bang Jessen.
Skruer ikke ned for forbruget
Også Statsbiblioteket fortæller, at man kan mærke et konkret udbytte og derfor vil deltage igen i år med samme styrke som i 2014.
- Vi synes, at Folkemødet er pengene værd, ellers ville vi jo ikke gøre det. Vi har været godt tilfredse både med selve afviklingen og antallet af besøgende i teltet og de konkrete udfald, siger Statsbibliotekets områdedirektør Flemming Munch og henviser til, at der er kommet en række spændende partnerskaber ud af deltagelsen på Folkemødet.
Danmarks Tekniske Universitets prorektor Henrik Wegener siger ligeledes, at Folkemødet er en god investering for en institution som gerne vil synliggøre sig.
Danmarks Evalueringsinstitut mener, at kaffevognen til knap 22.000 kroner var en god forretning:
- EVA har en forpligtelse til at gøre vores omverden opmærksom på vores viden, og det gør vi blandt andet ved at være til stede på Folkemødet, hvor der er rig mulighed for at møde en række af vores centrale interessenter og brugergrupper, for eksempel lærere og andre undervisere. Det blev til rigtig mange kopper kaffe sidste år og mange gode snakke med mennesker i vores målgruppe, så det er vores vurdering at pengene er givet godt ud, siger direktør Mikkel Haarder.
Ifølge Region Nordjylland er der flere gode grunde til at fragte politikere og embedsmænd til Bornholm i et privatfly.
- Region Nordjylland ligger langt fra Bornholm. Flyet giver en transporttid på en time, hvorimod eksempelvis tog eller bus vil give langt længere transporttid. Og transporttid er arbejdstid, og regionsrådsmedlemmer skal også have udbetalt tabt arbejdsfortjeneste og desuden timedagpenge, så alt i alt er fly vurderet som den bedste løsning set i forhold til tid, praktik og udgifter, siger regionsrådsformand Ulla Astman.
Hun tilføjer, at Region Nordjylland ikke har chartret et fly i år. Det har Region Midtjylland til gengæld, og Region Nordjylland køber sæder på flyet af dem. Sidste år var det som nævnt omvendt.
Hr og fru Danmark mangler
Niels Nørgaard Kristensen, demokratiforsker på Aalborg Universitet, forventer, at Folkemødets deltagere passer godt på pengene.
- Det er naturligvis stærkt problematisk, hvis der uforbeholdent bruges skattekroner på deltagelsen på Folkemødet. Men omvendt skal de ansatte, der virker i embedsmedfør, jo også have noget at spise, hvis det ellers er i et rimeligt omfang. Jeg antager, at de pågældende udviser stor ansvarlighed på dette felt, ellers er det jo stærkt kritisabelt, siger han.
Han tilføjer, at Folkemødet ikke er for almindelige borgere.
- Jeg mener fortsat, som i 2011, at det overvejende er den politiske og organisatoriske elite, der deltager på mødet, og at de demokratiske effekter, som vedrører hr og fru Danmark, er forsvindende lille og ikke-målbare.
De nævnte beløb på 4,2 millioner kroner for 2013 og 5,8 millioner kroner for 2014 er eksklusiv almindelige lønomkostninger.
Udgifterne gælder for 141 institutioner, organisationer, kommuner og regioner, som har imødekommet ønsket om aktinsigt for både 2013 og 2014, men der er flere deltagere end de 141.
Folkemødet 2015 begynder i dag.
Opdatering: Det er nu tilføjet til artiklen, at Clement Kjersgaard var ordstyrer på tre arrangementer for Statsbibilioteket. Det samlede honorar på 41.202 kroner var altså ikke for et enkelt arrangement, hvilket man før kunne få opfattelsen af, men for tre forskellige arrangementer fordelt over tre dage.
For flere nyheder om Folkemødet følg os på Facebook. Eller seneste 112 fra politiet.
