TV 2-profil er blevet skilt: “Helt vildt hårdt”

Julie Møller

192 uger siden

|

22/04/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Forholdet er slut.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Anders Langballe har i årevis været politisk redaktør på TV 2 – et job, der nær kostede ham livet som 42-årig.

En novemberdag i 2018 under en arbejdsfrokost faldt han om. I 2018 blev han ramt af to blodpropper i hjernen, og det har haft så stor en påvirkning på parforholdet, at det nu er slut.

Det fortæller han til Billed Bladet.

“Det har været vildt nedslidende at være igennem det, vi har været igennem. For hele familien, for børnene, for Anette, for mig, for vores forældre og venner. For alle. Helt vildt hårdt. Og vi har ikke haft overskud til at bearbejde meget af det, vi har stået igennem,” forklarer han til bladet.

Foto: Pressefoto / Forlaget 28B.

18 års samliv med kæresten, Anette Sønderby, er slut. Sammen har de børnene, Laurits, 14 år, og Kirstine, 11 år, som de deler fifty-fifty, oplyser Billed Bladet.

Lange arbejdsdage

Mandag den 26. april udkommer Anders Langballe med bogen Forfra. 

“FORFRA er en bog til alle, der har prøvet at blive for længe på kontoret,” skriver forlaget 28B, der udgiver bogen.

Det har Anders Langballe.

Foto: Pressefoto / Forlaget 28B.

Efter årevis med lange arbejdsdage, med hjertebanken, søvnløshed, sorte huller, psykologtimer og forgæves forsøg på at sætte bremsen i, faldt han om i 2018. 

Bogen handler om at skulle genopfinde sit liv,  og Anders Langballe vil gerne gøre op med, hvad han oplever som en udbredt og usund arbejds- og ledelseskultur – ikke mindst i medier og politik – der er blindt konkurrencepræget og slider de fleste i stykker, ifølge ham. 

Anders Langballe er uddannet journalist. Politisk reporter på først Ekstra Bladet, så Jyllands-Posten og siden på TV 2. Fra 2011 til 2020 politisk redaktør på TV 2. Fra 2020 kommunikationschef hos Danske Handicaporganisationer – og i dag er han kommunikationsrådgiver samme sted.