Lettet Dennis Knudsen: Frifundet

Henrik Rothenbücher

191 uger siden

|

22/04/2021
Gossip
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Dennis Knudsen kan ånde lettet op, da han er blevet frifundet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kendisfrisøren Dennis Knudsen havde meget at juble over tirsdag, da han skulle i retten ved Københavns Byret.

Dennis Knudsen var nemlig blevet taget med sin telefon i hånden, mens han kørte i bil. Det førte til en bøde og et klip i kortet.

Den 57-årige Dennis Knudsen mente dog, at det var dybt uretfærdigt, og han tog derfor sagen i retten. Han mente nemlig, at han havde handlet korrekt, og at der blot var tale om en rigtig uheldig timing.

Se & Hør har talt med Dennis Knudsen, der til mediet fortæller, at han blev anklaget for at tale i telefon under kørsel.

Ifølge Dennis Knudsen så var der dog sket det, at telefonen var gledet ned, da han bremsede op ved et lyskryds. Telefonen var derfor røget ned på gulvet til pedalen, og Dennis Knudsen havde som følge af dette samlet telefonen op.

Mens han gjorde dette, kørte en politibil op på siden, og de så blot kendisfrisøren sidde med sin telefon i hånden. Det sigtede de ham for.

Københavns Byret valgte at tro på Dennis Knudsens ord, og de stregede derfor bøden og klippet.