Trist meddelelse til 23.000 danskere: Skal betale mere Skat næste år

Henrik Rothenbücher

113 uger siden

|

21/10/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
23.000 danskere skal have flere penge op ad lommen næste år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2023 kan et større antal danskere se frem til at skulle betale topskat. Skatteministeriet skønner nemlig, at hele 23.000 yderligere vil skulle betale topskat næste år.

Det fremgår af svaret på et spørgsmål, som Alexander Vanopslagh har stillet til skatteminister Jeppe Bruus.

I dette svar lyder det, at der i 2022 vil være cirka 470.000 danskere, der betaler topskat. Næste år vil der derimod være cirka 493.000 danskere, der har en indkomst, der bevæger sig over topskattegrænsen.

Ifølge BDO er dette skøn fra Skatteministeriet dog baseret på en lovmodel i kombination med regeringens økonomiske redegørelse fra maj.

Siden da har der dog været en tiltagende inflation, som har haft indvirkning på lønudviklingen, hvorfor BDO forventer, at det reelle antal topskattebetalere faktisk vil være højere. Revisionsfirmaet forventer nemlig, at det vil overstige en halv million.

Stigningen i antallet er danskere, der betaler topskat, se ud til at blive en realitet, til trods for, at der også blevet skruet op for topskattegrænsen.

I 2023 kommer topskattegrænsen nemlig til at lyde på 568.900 kroner, hvilket betyder, at det kun vil være personer, der har en månedlig indkomst på over 51.531 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, der skal indstille sig på at skulle betale topskat næste år.

Topskattegrænsen er blevet hævet med 16.300 kr. forud for 2023, da grænsen i 2022 lyder på 552.600 kroner. Det betyder, at den er blevet hævdet med omtrent 1.360 kr. pr. måned.

Topskatten vil i 2023 blive beregnet som 15% af den del af din personlige indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag, der med tillæg af en eventuel positiv nettokapitalindkomst over 48.800 kr. overstiger den førnævnte beløbsgrænse på 568.900 kr.