Tiltalt for overgreb på 28 piger: Det var ikke bevidst

Kasper Rasmussen

369 uger siden

|

23/11/2017
Indland
Arkivfoto / Polfoto
Arkivfoto / Polfoto
Manden afviste i retten de mange anklager, som pigerne er kommet med mod ham.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Jeg forstår det virkelig ikke. Det er langt væk fra min tankegang. 

Sådan sagde en 55-årige mand, som er tiltalt for overgeb på 28 piger, da han forklarede sig i Retten i Odense torsdag. 

Det skriver BT

Pædagogmedhjælperen og håndboldtræneren har aldrig bevidst rørt ved eller kysset børnene, forklarede han. Derfor nægtede han alle anklager om at have blufærdighedskrænket de 28 piger og om at have forgrebet sig seksuelt på en af dem.

Den 55-årige mand arbejdede som pædagogmedhjælper i en SFO i det nordlige Odense, mens han i fritiden var håndboldtræner i en lokal klub. Det var disse steder og i manden hjem, at overgrene skulle havde fundet sted. 

Manden er tiltalt for gennem 18 år at have kysset pigerne, ligesom han skulle havde befamlet dem. Men den 55-årige kunne i retten ikke genkende de mange anklager, som pigerne er kommet med mod ham. 

- Jeg har aldrig nogensinde bevidst taget hånden ind under en trøje. Men hvis de har haft en løs T-shirt på, kan jeg ikke benægte, at min hånd har rørt et stykke, sagde den 55-årige ifølge BT. 

Nordjyder undrede sig over mærkelig aktivitet i nabohus: Da politiet ankom, gjorde de store øjne