Tiggerlov har sendt 20 hjemløse i fængsel

Nils Würtzenfeld

377 uger siden

|

28/09/2017
20 hjemløse er sendt i fængsel og én sendt ud af landet, efter tiggeriloven trådte i kraft. Loven møder dog kritik for at ramme uskyldige.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

21. juni i år trådte regeringens såkaldte ’tiggerilov’ i kraft.

Den havde til formål at slå ned på ’utryghedsskabende’ tiggeri, men nu forlyder det, at loven også har ført til anholdelser af hjemløse, der ikke har optrådt utryghedsskabende. Det skriver TV 2.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede forslaget under afslutningsdebatten i maj, hed det sig ellers fra Folketingets talerstol:

- Det er ikke en hvilken som helst dansk hjemløs, der stikker hånden frem, som principielt risikerer 14 dages ubetinget fængsel, men det er målrettet det, man kan kalde utryghedsskabende tiggeri.

Alligevel har loven ramt op til flere personer, som eftersigende ikke har skabt utryghed - stik imod udmeldingerne fra politikerne.

Der er tale om personer, som er blevet sendt i fængsel for blot at sidde foran eksempelvis et supermarkeder og tigge med en kop eller en hat i hånden.

Ifølge et folketingssvar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er mindst 20 personer siden juni blevet idømt to ugers ubetinget fængsel som følge af den nye tiggerlov.

Det er dog ikke alle 20, som har levet op til de kriterier, som politikerne i første omgang opstillede for brud på tiggerloven.

Læser man ned i loven, står der dog direkte, at tiggeri er strafbart, ’uanset om tiggeriet i det konkrete tilfælde har skabt utryghed’.

Læs også: Romaer smidt ud af uhumsk lejr på Amager Fælled - nu kræver de erstatning