Svømmehal lukket ned efter syrelæk

Mathias Nielsen

87 uger siden

|

21/04/2023
Indland
Foto: Shutterstock
NB: Svømmehallen på billedet er ikke den omtalte svømmehal
Foto: Shutterstock NB: Svømmehallen på billedet er ikke den omtalte svømmehal
En dansk svømmehal blev tidligere på ugen lukket ned. Nu viser det sig, at årsagen skyldes syrelæk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne er vilde med at gå i svømmehallen.

Det er dog et større setup med hensyn til rensningsanlæg og den slags. Til tider går det galt, og så kan det få alvorlige konsekvenser.

Mandag morgen lukkede Frankrigsgade Svømmehal på Amager i København pludseligt.

Årsagen viser sig nu at skyldes et  syrelæk i forbindelse med påfyldning af saltsyre til vandbehandlingssystemet, skriver KøbenhavnLIV ifølge Berlingske.

Det var en af medarbejderne i svømmehallen, som opdagede syrelækket. Det skete tidligt mandag morgen, da han åbnede døren til et af kemikalierummene.

Her kunne han konstatere en utæthed fra rørene til syrebeholderne, hvilket resulterede i, at der var saltsyre på gulvet.

Kort efter blev der ringet 112 og Hovedstaden Beredskab evakuerede området omkring svømmehallen.

Selvom det alarmerede beredskab var færdige kort tid efter, så har svømmehallen været lukket lige siden.

Det skyldes, at svømmehallen først må genåbne igen, når der er udbedret rørføring og ventilationsforhold i kælderen, hvor lækket fandt sted.

Medarbejderen, som opdagede syrelækket, blev kørt til hospitalet, fordi han følte sig dårlig.

Han er dog udskrevet uden følgeproblemer.