Store dele af Europa står for skud: Nu melder TV 2 Vejret om katastrofale oversvømmelser

Emil Martesen

14 uger siden

|

13/09/2024
Indland
Foto: Presse-Fotos.dk / OBS: Genrefoto
Foto: Presse-Fotos.dk / OBS: Genrefoto
Nu melder TV 2 Vejret om katastrofale oversvømmelser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efterårsvejret er for alvor stemplet ind.

Men det gælder tilsyneladende ikke kun indenfor landets grænser, men også flere europæiske lande.

Faktisk bliver ondt værre i mange europæiske lande, der står over for en potentiel katastrofe.

Sagen er den, at kraftige og vedvarende regnskyl forventes at ramme over weekenden.

I områder som det sydvestlige Polen, store dele af Tjekkiet, Østrig og Slovakiet er der udsigt til ekstremt våde døgn med nedbørsmængder på op til 400 millimeter lokalt.

Det skriver TV 2 Vejret.

Til sammenligning falder der i gennemsnit 760 millimeter nedbør i Danmark over et helt år, og det sætter to streger under den alvorlige situation.

Udsender advarsel

De nationale meteorologiske institutter har allerede udsendt advarsler til de lokale om, at de store nedbørsmængder kan føre til oversvømmelser.

Især de kuperede områder forventes at blive hårdt ramt, da regnen hurtigt vil samle sig i floder og dalområder. Regnmængderne ser flere steder ud til at blive uden fortilfælde, og meget alvorlige oversvømmelserne kan få floder til at nå historiske niveauer.

Den ventede regn kan derfor skabe massive udfordringer i både Tjekkiet, Østrig, Polen og Slovakiet.

Særligt problematisk er det, at regnen falder i områder, der har oplevet en rekordvarm og tør sommer.

Det gør det svært for jorden at absorbere de store mængder vand, hvilket yderligere øger risikoen for oversvømmelser.

Selvom mange af disse områder er blevet oversvømmelsessikret, er sikkerhedsniveauet og infrastrukturen varierende, og det kan gøre det svært at håndtere situationen.