Stor dansk fabrik brænder

Mathias Madsen

26 uger siden

|

25/06/2024
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Der er ild i en stor fabrik i Nordsjælland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er tirsdag aften udbrudt brand i virksomheden Topsoes fabrik i Frederikssund i Nordsjælland.

Det har Nordsjællands Politi bekræftet over for TV2.

"Brandvæsen og politiet er massivt til stede," har vagtchef Christian Illum udtalt og uddybet, at man dog ikke har det fulde overblik endnu, og at branden ikke er under kontrol.

Bygningen er en fabrik, som ligger i et industriområde på Linderupvej, og alle medarbejdere ér evakueret. Man har heldigvis ikke nogle meldinger om tilskadekomne.

Ifølge vagtchefen stiger der "en del" røg op fra branden, men på grund af vindretningen stiger røgsøjlen lige op i luften. Omkringboende skal dog alligevel gå inden døre, hvis de oplever røg, lyder opfordringen.

Fabrikken ligger som nævnt i et industriområde, men dog i umiddelbar nærhed af et villakvarter.

Topsoe er en verdensomspændende dansk virksomhed, som primært producerer katalysatorer og i mindre omfang batterimateriale. Derudover produceres der et biprodukt, som anvendes til gødning.

Omkring 50 procent af verdens kunstgødning fremstilles ved hjælp af teknologi fra virksomheden.

Ifølge brandvæsenets indsatsleder er der dog ingen kemikalier i røgen.