Startede som et sjovt væddemål - Men så tog Lene Beiers mand aktion

Kamille Isaksen

48 uger siden

|

18/01/2024
Indland
Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix
Hvad der startede som en joke, blev hurtigt seriøst.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På tv'et er vi vant til at se Lene Beier, der forsøger at få kærligheden til at blomstre hos andre. Men hjemme hos hende selv, mangler der ikke kærlighed i forholdet.

Mens de fleste danskere fejrede jul hjemme i Danmark, tog tv-parret Lene og Anders Beier deres to drenge, Arthur og Otto, med på juleferie til Florida.

Under ferien jokede de lidt med, at Anders Beier, der er i front i “Bolighaj finder hjem” på TV 2 Fri, skulle få en tatovering af det sejeste dyr, de stødte på under turen. Hvad der oprindeligt startede som en joke, er nu blevet til virkelighed.

Anders Beier har nemlig været under nålen og fået en sjov, lille tatovering.

"Jeg er lige på vej ned og se, hvordan det går med Anders. Han er i gang med at blive tatoveret. Han besluttede sig for (eller det var noget, vi lidt gjorde i fællesskab som en joke i Florida), at det sjoveste eller sejeste dyr, han så (eller vi så) på turen; det skulle han have tatoveret på kroppen - og der var jo både alligatorer og søkøer og pelikaner og alt muligt, men nu gør han alvor i det. Nu er han i gang med at få lavet en tatovering," fortæller Lene Beier i en story.

Anders Beier har senere delt et billede af tatoveringen på sin Instagram-profil og afslørede dermed, hvilket - eller rettere sagt hvilke - dyr, der nu pryder hans krop.

Som du kan se på billedet nedenfor, endte han med at gå med både en søko og en pelikan.