Sofie Linde deler barsk afsløring efter X Factor-exit

Emil Martesen

50 uger siden

|

06/01/2024
Indland
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nu deler Sofie Linde en barsk afsløring efter hendes X Factor-exit.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sofie Linde har valgt at give stafetten videre til Maria Fantino og se sit X Factor-eventyr lakke mod enden.

Og i kølvandet på den beslutning har den tidligere vært for 'X Factor', valgt at dele sin historie om de udfordringer, der følger med at være i offentlighedens øje.

Fra 2016 til 2023 var Sofie Linde nemlig ansigtet udadtil for det populære sangprogram, men bag kameraets glansbillede gemte sig en anden virkelighed.

I det nye afsnit af 'I hjernen på stjernen' åbner Linde op om de psykiske tæsk, hun har modtaget i form af hadbeskeder:

"Hvis ikke det var et lod, så tror jeg da også måske, at jeg havde lavet 'X Factor' lidt længere. Det tror jeg da, at jeg havde. Jeg elskede at lave det, men det var bare voldsomt hver gang, og jeg kan tage meget, jeg kan klare meget, men vi er allesammen bare mennesker, og jeg orker det sgu ikke rigtig mere", lyder det fra Linde i programmet.

Sofie Linde lægger heller ikke skjul på, hvordan hun har tacklet de svære perioder:

"Man rejser sig jo bare. Man læner sig op ad muren, og så rejser man sig skridt for skridt".

Hun understreger vigtigheden af at sætte de negative beskeder i perspektiv, at huske på, at de kun udgør en lille del af den samlede feedback.

Beslutningen om at forlade 'X Factor' var ikke let, men Linde følte et behov for at 'ryste posen lidt' og træde væk fra det konstante pres og de hadefulde beskeder.