Søren Pape Poulsen er gået bort

Jesper Bengtson

42 uger siden

|

02/03/2024
Indland
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Hvil i fred.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søren Pape Poulsen er afgået ved døden i en alder af 52 år.

Det skriver Det Konservative Folkeparti, som han stod i spidsen for, på deres hjemmeside.

"Det er med sorg, at jeg må skrive til jer, at vores formand, Søren Pape Poulsen, i dag kl. 13.13 er afgået ved døden", skriver de og fortsætter:

"Søren blev i går under vores hovedbestyrelsesmøde i Vejen ramt af en blødning i hjernen. Han blev kørt til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde. I dag er han ikke længere iblandt os."

"Faldt om midt i det, han havde viet sit liv til"

B.T. skriver at partiformanden fik et ildebefindende fredag på et hovedbestyrelsesmøde i Det Konservative Folkeparti.

Partiet skriver også på hjemmesiden, at han "faldt om midt i det, han havde viet sit liv til" og uddyber, at de vil komme til at savne ham, som med sin tålmodighed, lyse sind, politiske sans og dybe forståelse for andre mennesker gjorde vores liv bedre.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til familie og andre pårørende i den svære tid.