Slut med tobak: Magasin dropper salget af smøger

Emil Ryttergaard

353 uger siden

|

15/03/2018
Indland
Fra på fredag er det slut med at købe smøger i Magasin. Foto: Scanpix
Fra på fredag er det slut med at købe smøger i Magasin. Foto: Scanpix
Fra på fredag skal cigaretter ikke længere være at finde på hylden. I stedet skal der sundere produkter på hylderne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra på fredag er det endegyldigt slut, og hvis man går i kiosken i Magasin vil der hverken være Prince, Skjold Kings eller hvilken som helst anden form for smøger på hylderne.

Stormagasinet har nemlig taget en radikal beslutning og droppet al salg af cigaretter og tobak fra deres butikker., skriver Ritzau.  

- Hos Magasin ønsker vi både at understøtte samfundstendensen om en sundere livsstil og at få en endnu skarpere sundhedsprofil selv, lyder det fra Magasins marketingdirektør, Lise B. Thomsen.

I stedet vil stormagasinet indfører andre og mere sunde varer i deres sortiment, skriver Magasin i deres pressemeddelelse, uden at uddybe, hvilke varer, der i stedet skal stå på tobakshylderne.

Det skarpe fravalg af salg af tobak glæder Kræftens Bekæmpelse:

- Jeg håber meget, at det her måske kunne blive en trend, og at der vil være flere supermarkeder, der følger efter.

Magasin stopper salget af smøger deres forretninger i Lyngby, Aarhus og Købenavn. Foto: Scanpix

- I virkeligheden så synes vi, at tobak er et så farligt produkt, at det ikke hører til i en dagligvarebutik, siger projektchef for tobaksforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse, Niels Them Kjær.

Det er kun en uge siden, at en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viste, at antallet af unge, der ryger dagligt er steget markant siden 2013. I dag er der 11 procent flere piger mellem 16 og 24 år, der ryger dagligt og får drengene er andelen af rygere steget med 12,5 procent. 

Gæster får et kæmpe chok på stranden: Pludselig får de øje på, hvad ældre mand holder i hænderne