Er du i nærheden af Skødstrup tæt ved Aarhus på lørdag, så er det her måske noget for dig.
Lørdag den 20. marts kl. 9-14 afholder slikvirksomheden Carletti nemlig et drive-in-fabriksudsalg.
Det oplyser virksomheden på sin hjemmeside.
“Der vil være tale om præ-pakkede poser/kasser med enten Carletti, Jakobsen eller Evers produkter. Det er varer af højeste kvalitet, primært fremstillet til grænsehandelsbutikkerne.” lyder det fra Carletti.
P-tærter, Skumbananer, Big Ben lakrids karameller og meget mere er blandt de gode tilbud, som der uden tvivl bliver rift om på lørdag.
Eksempelvis kan du købe 4 æsker Skumbananer Megasize á 450 g + 2 æsker Brazil Megasize á 450 g for kun 200 kroner.
Sådan foregår det
Som navnet antyder, så foregår salget direkte til biler, og man skal derfor møde op på fabrikken i sin bil og forblive i den.
Man får udleveret en bestillingsseddel, krydser af og betaler, hvorefter man får sine varer udleveret direkte til bilen, og herefter forlader pladsen.
Grunden til, at Carletti afholder udsalget på denne måde, er for at tage hensyn til myndighedernes COVID-19 anvisninger.
Betaling foregår udelukkende via mobilepay eller Dankort – der modtages ikke kontanter, oplyser virksomhedene også. Derudover beder Carletti også om, at man husker mundbind - både ved bestilling, betaling og udlevering.
Drive-in fabriksudsalget kommer til at foregå fra parkeringspladsen – indkørsel via Stationsvangen i Skødstrup – følg skiltningen, lyder det fra Carletti.
Du kan se alle de gode tilbud fra slikvirksomheden lige her.