Jan Pytlick indlagt

Julie Møller

191 uger siden

|

18/03/2021
Indland
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Det vides ikke, hvornår han er frisk igen.

Dagens topnyheder

Jan Pytlick er indlagt.

Det skriver JV.dk.

Den tidligere landstræner for kvinderne , som nu er cheftræner for Sønderjyskes håndboldherrer, er indlagt - formentlig med nyresten, lyder det fra Sønderjyskes sportschef, Simon Lindhardt til avisen. 

“Det er ikke noget alvorligt, men alle, der har prøvet at have nyresten, ved, hvor ondt det gør,” udtaler han.

Hvornår Jan Pytlick er frisk igen, er Simon Lindhardt ikke klar over. 

“Det har jeg ingen idé om. Det vigtigste er, at Jan bliver ordentlig frisk igen, for helbredet er vigtigere end håndbold,” understreger han. 

Cheftræner for Sønderjyskes håndboldherrer

Jan Pytlick kan fremvise et imponerende håndbold-CV. For tiden er han cheftræner for Sønderjyskes håndboldherrer, men på grund af indlæggelsen var han ikke med på sidelinjen, da holdet besejrede topholdet GOG på hjemmebane onsdag aften. 

Jan Pytlick er især kendt som succesrig træner for det danske damelandshold i håndbold i perioden 1998-2005 og igen fra 2007 frem til udgangen af 2014. Her var han blandt andet med til at sørge for, at Danmark vandt OL-guld i 2000 og 2004. Sidstnævnte, der fandt sted i Athen, var en ren gyser. 

Danmark vandt over Sydkorea 38-36 efter forlænget spilletid og straffekastkonkurrence. Har du lyst til at gense dramaet, så er der et sammenklip af kampen længere oppe i denne artikel.