Simon Pytlick åbner op om den mørke side af faren Jan: Vil sidde i mig resten af livet

Nicolai H

22 timer siden

|

29/01/2025
Indland
Foto: Max Petershans/Wikimedia Commons
Foto: Max Petershans/Wikimedia Commons
Far og søn har måtte betale den hårde pris, for de succesfulde håndboldkarrierer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Simon Pytlicks håndboldrejse har været en sand medaljeregn.

Siden landsholdsdebuten i 2021 har han allerede sikret sig både VM-guld, EM-sølv og OL-guld.

Men selvom det hele kan virke som en solstrålehistorie, afslører Pytlick, at det ikke kun er sejre og fejring, der har præget hans liv i sporten.

Arven fra faren

Mange håndboldfans genkendte straks efternavnet, da Simon Pytlick først dukkede op på scenen. Hans far, Jan Pytlick, er en af Danmarks mest succesrige håndboldtrænere.

Men at have en far, der både har stået bag OL- og EM-guld for kvindelandsholdet, har ikke kun været en dans på roser.

I podcasten "Duften af Harpiks" deler Simon Pytlick, hvad han betragter som sin hårdeste oplevelse – og det er ikke noget, der direkte har med ham selv at gøre.

"Der er ikke nogen tvivl om, at dengang min far var landstræner og bare generelt håndboldtræner, og sådan se det pres, og det som presset egentlig gjorde ved ham, og hvor presset han nogle gange var, synes jeg var en hård side at se som barn," fortæller han.

Presset på hjemmefronten

Selvom Jan Pytlicks tid som landstræner bragte Danmark adskillige store triumfer, havde arbejdet også en pris. Simon beskriver, hvordan presset på faren har efterladt et varigt indtryk på ham.

"Det er ikke altid megafedt at se sine forældre – nu var det i mit tilfælde bare min far – være så presset, som han nogle gange var. Og det er en ting, som helt sikkert vil komme til at sidde i mig resten af livet, at man har oplevet sådan en side, og hvad et arbejde kan gøre på de dårlige dage," siger han.

Med en familiehistorik, der oser af håndbold, er det ingen overraskelse, at Simon har taget stafetten op. Selvom presset har været en del af hans opvækst, har det ikke afholdt ham fra selv at skabe en imponerende karriere.