Sikker i sin sag: Her er vinderen af 'Vild med dans'

Emil Martesen

5 uger siden

|

16/11/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Han er sikker i sin sag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når de fire, håbefulde dansepar lørdag aften kridter skoene til endnu en dyst på det blanke trægulv, er der lagt op til et drama.

Ét par skal sies fra, og det lige inden, det bliver rigtig sjovt at være med – og slaget skal slås mellem to ægte underdogs; Rachel og Thomas mod Morten og Malene:

"Vi tror, Rachel skal forlade konkurrencen i aften. Nu går den simpelthen ikke længere for den seværdige tv-personlighed og makkeren, Vild med dans-legenden, Thomas Evers Poulsen. Rachel skal dog dele underdog-rollen med Morten og Malene, som bestemt heller ikke er sikre, og kan Rachel levere en flot præstation fredag, så kan det pludselig ende med Morten som sorteper - da det ligner, at han får færrest seerstemmer. Men ikke desto mindre føler jeg mig tryg ved at melde klart ud, at det her bliver endestationen for Rachel og Thomas", siger Mathias Reimer Larsen, som er oddssætter og Vild med dans-ekspert hos Danske Spil, ifølge en pressemeddelelse.

Kunderne tror på exit

Og den vurdering står eksperten ikke alene med.

De danskere, der har valgt at gætte med på Vild med Dans hos Oddset, følger ret præcist Danske Spils vurdering:

"Vi kan se i vores data, at også danskerne hælder kraftigt til, at lørdag bliver et farvel til Rachel og Thomas. Således tror 50% af dem, der har spillet på konkurrencen på et Rachel-exit – og det matcher fuldstændig vores vurdering", siger Mathias Reimer Larsen.

Samtidig er der mere end almindelig overensstemmelse mellem Danske Spil og kunderne, når det gælder en samlet vinder af konkurrencen; det bliver Anna Munch:

"55% af danskerne tror på, at Anna Munch ender som samlet vinder af Vild med dans 2024, og det udfald giver vi 70% sandsynlighed for. Så det er en favoritværdighed, der er til at tage og føle på", slutter Mathias Reimer Larsen.

Vild med dans kan følges på TV2 i aften fra kl. 20.00.