Sæt kryds i kalenderen: Ny Magasin uddeler gavekort på 1.000 kroner til de hurtige

Nicolai H

13 uger siden

|

18/09/2024
Indland
Foto: PR/Facebook
Foto: PR/Facebook
Sæt kryds i kalenderen, og klargør alarmen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er ikke længe til at Magasin slår dørene op til sin første, lokale forretning i hjertet af Hillerød, og forud for den store åbning deler stormagasinet gavekort ud foran SlotsArkaderne den 21. september fra kl. 12, og indtil alle er delt ud.
Magasin deler mere end 200 gavekort ud, og der er god grund til at deltage i festlighederne, for de ekstra heldige kan komme hjem med et gavekort på op til 1.000 kroner til stormagasinets nye forretning i SlotsArkaderne.

Vil skabe særlige oplevelser i byen

Det er ikke usædvanligt, at Magasin gør lidt mere end forventet, for forkælelse og unikke oplevelser er en del af stormagasinets DNA og det glæder administrerende direktør, Peter Fabricius, sig til at rulle ud i Hillerød:

”Vi glæder os rigtig meget til at se vores nye forretningskoncept udfolde sig i Hillerød, hvor vi vil gøre vores for at være en aktiv del af lokalområdet og handelslivet i byen. Vi ønsker at skabe en ramme, hvor kunderne kan lade sig inspirere og få en særlig oplevelse hver gang de besøger os, og åbningsfesten er blot starten på, hvordan vi vil invitere alle i Hillerød og omegn til at opleve alt det, Magasin har at byde på," udtaler han i en pressemeddelelse.

Magasins åbningsfest begynder officielt onsdag den 25. september hvor forretningen åbner med et brag. Festlighederne fortsætter i de efterfølgende dage, hvor man blandt andet kan vinde flotte præmier, nyde gratis kaffe og mange gode åbningstilbud hos Magasin. 

Stor lokal opbakning

Det vakte stor begejstring da Magasin annoncerede i Hillerød. En nyhed, der heller ikke er gået ubemærket hen hos byens borgmester, Kirsten Jensen, som sammen med Magasins administrerende direktør, Peter Fabricius, står for den officielle åbning af forretningen:

”Som mange andre glæder jeg mig over, at vi får Magasin i SlotsArkaderne og vil ønske tillykke med det. Vi synes selv, at vi har Nordsjællands smukkeste shoppingcenter midt i vores nyrestaurerede gågade, og det er dejligt, at Magasin har fået øje på Hillerøds styrke som handelsby. Det skal nok blive til glæde for mange borgere og andre handlende.”

Også Center Manager hos SlotsArkaderne Christina Nymand Nielsen deler begejstringen, og ifølge hende passer Magasin perfekt ind hos SlotsArkaderne, der ligesom stormagasinet, har meget fokus på at skabe gode oplevelser og et inspirerende miljø for kunderne:

”Åbningen af Magasin er en del af vores rejse mod at blive mere end et traditionelt shoppingcenter. Så det er et stærkt signal, at et brand som Magasin synes, at SlotsArkaderne har de rigtige rammer til deres nye Small-Store koncept. Det er vi glade og stolte over.”

Hos DSC, som ejer SlotsArkaderne, er man også glad for samarbejdet med Magasin. Det er et resultat af virksomhedens strategiske udvikling mod at skabe fremtidens markedspladser, fortæller Jesper Faurholdt CEO i DSC:

”Vi tror på, at shoppingcentre skal være oplevelsescentre, der byder på gode shoppingoplevelser, hvor man lader sig inspirere og skaber fælles oplevelser ud over den almindelige indkøbstur. Det er væsentligt for os, at vores shoppingcentre er lokalt forankrede og vigtige bidragsydere til byerne, så jeg håber, at mange Hillerød-borgere lægger vejen forbi festlighederne og åbningen af den nye Magasin-butik i SlotsArkaderne.”