Så gik den ikke længere: 'Gift ved første blik'-deltager konkurs

Henrik Rothenbücher

84 uger siden

|

11/05/2023
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
'Gift ved første blik'-deltageren startede sin forretning op for to år siden, men nu er den altså gået konkurs.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Michael "Skatter" Sommer, kendt fra realityshowet "Gift ved første blik", har valgt at begære sin bilforhandler RS Car Group konkurs.

Efter to års drift erkender han nu, at det ikke længere er bæredygtigt at fortsætte virksomheden og tager dermed konsekvenserne af situationen. Det åbner han op om i et interview med Her & Nu.

Han fortæller, at det var en svær beslutning at træffe, og at det har påvirket både ansatte og samarbejdspartnere.

"Det er ikke sjovt. Jeg måtte jo ringe til alle vores ansatte og fortælle det," siger han og fortsætter:

"Jeg har jo også mange samarbejdspartnere, der ikke har fået deres betaling og sådan noget. Det er ikke sjovt." fortæller han til mediet.

Ud over RS Car Group ejer Michael Sommer to andre virksomheder, Vikar Group og Elektro Center.

Den første virksomhed vil ikke blive berørt af konkursen, mens Elektro Center vil blive lukket ned.

Kurator og advokater vil nu arbejde på at opgøre RS Car Group for at vurdere, hvor stort et tab konkursen medfører for Michael Sommers leverandører og samarbejdspartnere.