Rørende video: Her ser lille Emil fra Nakskov sin mor for første gang

Ninna Andreasen

409 uger siden

|

15/02/2017
Den lille dreng på fire måneder har svært nedsat syn. Men nu har han for første gang set sin mor Christine dybt i øjnene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var et glædeligt og rørende øjeblik, da lille Emil for første gang fik mulighed for at se sin mor tydeligt. I hele hans korte liv har verden nemlig været sløret.

Den 4,5 måneder gamle dreng har nedsat syn på begge øjne. Det krævede briller med en styrke på +7.0, før han endelig kunne folde smilet helt ud i kærlighed til sin mor.

Moderen Christine Amalie-Johanne Friis Rosenhøj fra Nakskov har delt videoen på Facebook og Instagram i mandags. Den gik hurtigt sin sejrsgang på de sociale medier. Alene på Facebook er den set over 300.000 gange, og den har fået tusindvis af likes, delinger og kommentarer med på vejen.

 

- I dag er en stor dag. Emil har fået sine briller. Rejsen har været lang og vores lille baby har været rigtig meget igennem for at sidde her og smile med sine små briller, men nu er de her. Velkommen til +7.0 babybrillerne og en masse øjenkontakt til mor & far, skriver Christine Amalie-Johanne Friis Rosenhøj til videoen.

Se det kære øjeblik nedenfor.