Regeringen vil indføre nye afgifter

Henrik Rothenbücher

216 uger siden

|

24/09/2020
Indland
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Tv2 og Ritzau erfarer, at regeringen vil komme med et udspil, hvor der blandt andet er nye afgifter at finde.

Dagens topnyheder

Det er ikke mere end et par uger siden, at bilkommissionen fremlagde en rapport for at lave en grøn omstilling af den danske bilpark.

Nu erfarer TV2 og Ritzau så, at regeringen er klar med deres anbefaling til, hvordan de vil gøre den danske bilpark grønnere.

Det skal blandt andet ske ved, at der kommer 500.000 elbiler på markedet i 2030 i stedet for den million biler, der var tale om i første omgang.

Disse afgifter vil regeringen indføre

Derudover så erfarer TV2, at omstillingen blandt andet skal ske ved hjælp af nye afgifter. Der er tale om kilometerbaseret vejafgift på tung transport og øget krav til iblanding af biobrændsel i benzin- og dieselbiler.

Nu skal regeringens udspil så forhandles på Christiansborg, og det vil være her vi finder ud af, præcis hvilke afgifter danskerne kommer til at blive ramt af. Meget peger i øjeblikket på, at det vil være ejere af dieselbiler, der får de største smæk.

Bilkommissionen regnede blandt andet ud, at hvis der skulle indkøbes en million elbiler inden 2030, så ville det koste 5.900 kroner om året for ejere af benzin- og dieselbiler. Det vil være i form af stigninger på brændstof, vejskatter og registreringsafgift.