Siden coronakrisen i 2020 og 2021 og særligt siden krigens udbrud i Ukraine i februar 2022 har verdensøkonomien været presset.
Inflationen eksploderede i 2022 og 2023 i flere lande - herunder Danmark - og den almene borger fik pludselig svært ved at betale for helt basale fornødenheder såsom el, gas og mad.
Heldigvis har vi i Danmark fået nogenlunde styr på inflationen, samtidig med at mange danskere har oplevet rekordstore lønstigninger.
Alligevel er der massevis af danskere, som godt kunne bruge lidt ekstra på kistebunden, og derfor håber mange på afgiftsnedsættelser og skattelettelser.
Regeringen har indtil nu ikke være meget for at give nogen af delene, men efter et - for særligt Socialdemokratiet - skuffende Europaparlamentsvalg ser det nu ud til at ændre sig.
Regeringen varsler nemlig ifølge DR skattelettelser. Sådan lyder det fra Venstre-formand Troels Lund Poulsen, og han har endda udtalt, at der er tale om "markante" skattelettelser.
"For Venstre er det afgørende, at vi skal fortsætte med at være ambitiøse i det regeringssamarbejde, vi har nu," udtalte formanden tidligere i dag i et interview, hvor han altså også løftede slørede for de kommende skattelettelser, som dog ikke kommer den almene dansker til gode.
Skattelettelserne bliver nemlig til erhvervslivet som en del af "en ny iværksætterstrategi," som ifølge Troels Lund Poulsen bliver præsenteret i morgen.
Han uddybede yderligere, at der også kommer "andre gode initiativer for dansk erhvervsliv."
Europaparlamentsvalget endte med kun 15,6% af stemmerne til Socialdemokratiet, som dermed beholder sine tre pladser i parlamentet, trods det dårligste valgresultat ved et EU- eller Folketingsvalg i 120 år.
Resultatet er af eksperter blevet beskrevet som en "lussing" og et "wake-up call" til Socialdemokratiet, og det har derfor bragt spørgsmål om regeringspartiernes fortsatte samarbejde i spil.
Anderledes godt gik det for SF, som blev valgets største parti med 17,4% af stemmerne. SF fik derfor endnu en plads i parlamentet, og partiet har altså nu tre pladser.
De resterende ni pladser fordelte sig på Venstre (2), Konservative (1), Danmarksdemokraterne (1), Radikale (1), Liberal Alliance (1), Enhedslisten (1), DF (1) og Moderaterne (1).
