Professor: Disse danskere bør slippes fri først

Henrik Rothenbücher

247 uger siden

|

30/03/2020
Indland
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Hvornår får vi lov til at komme ud igen, og hvem bliver de første, der får lov til det? Svaret ar en dansk professor, der særligt mener, at det er singlerne, der bør får lov til at blive sluppet løs først.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rigtig mange danskere sidder fortsat derhjemme og venter på, at der kommer nyt om, hvornår landet igen åbner op.

Mange savner nemlig deres studier og deres arbejde, og nogle trænger ganske enkelt blot til at komme væk fra deres hjem.

Endnu er der ingen, der kender det præcise tidspunkt for, hvornår Danmark begynder at åbne op igen, men når det gør, så er det ikke alle danskere, der skal have lov til at forlade deres hjem.

Sådan lyder det hvert fald fra en dansk professor, der kommer med sit bud på, hvem man bør slippe løs først.

Ifølge Peter Aaby der er antropolog med en doktorgrad i medicin og ekspert i smitsomme sygdomme, så handler det om at slippe de yngre singler fri først, derefter forældrene, så er det børnenes tur og tll sidst er det de ældre og syge.

“Jeg kan ikke vide præcis, hvordan corona opfører sig, men jeg mener, vi skal lave en kontrolleret udfasning af grupper, som har mindst risiko for at blive meget syge,” lyder det fra professoren ifølge Ekstra Bladet som fortsætter:

“Man kunne starte med at åbne op for singlerne under 50 år - altså dem, som bor alene. De har meget mindre risiko for at blive intensivt smittede,” fortæller han.

Derfor bør de sættes først fri

Årsagen til at det især er singler, der bør sættes fri først, skal findes i, at det oftest er smitten hjemme i husstandene, der giver mere alvorlige sygdomstilfælde.

Omvendt så fortæller professoren, at hvis man bliver smittet ude i samfundet, så vil man oftests få et mindre intens sygdomsforløb.

“Når man smitter videre internt i husstanden, bliver de næste mere alvorligt syge, fordi de formentlig får en langt større dosis med virus, når man lever tæt og flere er syge samtidigt,” fortæller han.

Hvad synes du? Er det den rette måde at slippe folk løs på, eller bør alle få lov til at gå ud samtidig?