Med kærlig hilsen: nabolandet.
Hvert år sender Danmark betydelige summer mod Grønland som led i det rigsfællesskab, der binder de to lande sammen. Støtten omfatter bloktilskud og drift af essentielle samfundsfunktioner som politi, retsvæsen og fængsler.
Men hvor meget løber regningen reelt op i, når man tæller alle poster sammen?
Det spørgsmål har tænketanken CEPOS undersøgt for B.T. – og tallene viser et beløb, der kan mærkes på den danske statskasse.
"Når man både tager bloktilskuddet, som ligger på 4,1 milliarder kroner årligt, og dertil ligger drift af blandt andet politi, retsvæsen og fængsler, som ligger på cirka 1,5 milliarder kroner, så lander vi samlet set på en regning på 5,7 milliarder kroner," siger CEPOS’ cheføkonom, Mia Amalie Holstein.
Ifølge CEPOS’ beregninger kunne beløbet i stedet have finansieret betydelige skattelettelser eller en massiv opgradering af velfærdssektoren.
"Hvis man vil vide, hvor mange penge, det egentlig er, så kan man til sammenligning sænke bundskatten med cirka et halvt procentpoint for det beløb," forklarer Holstein og tilføjer, at det ville betyde en lettelse på 3.700 kroner om året for en almindelig arbejderfamilie. Alternativt kunne man ansætte cirka 8.000 sygeplejersker for de samme penge.
Bloktilskuddet alene udgør omkring en tredjedel af Grønlands samlede statsbudget, så vores grønlandske naboer er på mange fronter afhængige af skatteydernes bidrag.
Grønland i en brydningstid
Spørgsmålet om Grønlands fremtid har i stigende grad tiltrukket international opmærksomhed. Flere undersøgelser viser, at et flertal af Grønlands befolkning støtter tanken om løsrivelse fra Danmark.
Samtidig har USA – og særligt Donald Trump – flere gange ytret ønske om at få Grønland under amerikansk kontrol.
For få dage siden landede Donald Trump Jr. i Nuuk, angiveligt på en privat rejse. Samtidig har hans far, den kommende præsident, signaleret, at han ikke vil afvise militære eller økonomiske midler for at sikre amerikansk tilstedeværelse i Grønland.
Spørgsmålet er, om Danmark – med sine årlige milliardudgifter til Grønland – står over for en fremtid, hvor de økonomiske bånd enten bliver løsnet eller strammet endnu mere.
