Peter Ingemann: Det er IKKE godt nyt

Mathias Madsen

138 uger siden

|

29/04/2022
Indland
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann har i et opslag på Facebook gjort det klart, at han ikke deler mediernes ide om, hvad "godt nyt" er.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag har man hos flere danske medier kunne læse, at der er "godt nyt" på vej til danskerne. 

Det kan man blandt andre her hos Dagens, hvor vi skriver, at der er en "fantastisk nyhed til danske bankkunder," fordi det allerede i løbet af i år eller senest næste år skal være slut med negative renter i de danske banker.

Umiddelbart en nyhed som er god for de fleste, men det er den folkekære tv-vært Peter Ingemann slet ikke enig i. 

Det har han gjort klart i et opslag på Facebook, hvor han har delt et billede af Ekstra Bladets artikel om nyheden med rubrikken: "Godt nyt for danskerne."

I opslaget har Ingemann blandt andet skrevet: "Hahahaha. Ja - Så siger jeg sgu TAK. Det der er 'godt nyt' er, at dem der har en formue stående på kontoen ikke skal betale minusrenter mere……"

Opslaget fortsætter med en knap så positiv stemning: "Bagsiden af medaljen er alle dem der har et lån - og det er nok nogen flere end dem med formue - ja de har fået renten flerdoblet. Og det er vel 'Knap så godt nyt'."

"God weekend [hjerte]," slutter opslaget, som i skrivende stund har fået flere hundrede 'reaktioner' og massevis af kommentarer, hvor de fleste giver ham ret. 

Synes du, at det er en "god nyhed," at bankerne fjerner negative renter, eller er du enig med Ingemann?