Pas på! Populært slim til børn fyldt med farlig kemi

Nils Würtzenfeld

325 uger siden

|

27/09/2018
Indland
Foto: Anne Bæk/Scanpix
Foto: Anne Bæk/Scanpix
En undersøgelse af slim viser, at det klistrede legetøj af fyldt med voldsomme mængder af kemikaliet boraks.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Slim har igennem længere tid været en særdeles populær dille hos børn, der er vilde med det farvestrålende og slimede legetøj.

Nu viser en analyse af blandt andet lav-selv-slim, at den klistrede trend er fyldt med farlige kemikalier. Det skriver DR.

Det er DR’s forbrugerprogram Kontant, der har indsendt en række tilfældigt udvalgte slimprodukter til analyse. Resultatet har efterfølgende vist, at flere af produkterne klart overskrider grænseværdien for kemikaliet boraks, der skader fertiliteten hos mennesker – altså evnen til at få børn.

Grænseværdien for boraks i slim ligger på 1200 mg/kg, og helt to ud af fire analyserede slimprodukter overskrider den grænse.

Nyheden kommer som en både vigtig og bekymrende oplysning til forældre, der kan have svært ved at gennemskue, hvad der egentlig gemmer sig af kemikalier i slimet, da producenterne er ikke forpligtet til at oplyse det.

Boraks er det kemikalie i slim, der gør produktet elastisk, og så længe indholdet holder sig under grænseværdien, er det ok at have et børns legetøj, lyder det fra Torben Foged, der er ekspert i legetøjssikkerhed ved Forbrugerlaboratoriet.

Han fastslår til gengæld, at Boraks i ren pulverform - som det eksempelvis er tilfældet i produktet Fluffy Slime - på ingen måde hører hjemme i børnelegetøj.

- Almindeligvis vil man anse boraks i ren form som værende fuldstændig malplaceret i et produkt til børn. Det er et kemikalie, der i visse former kun må sælges til erhvervsdrivende og ikke forbrugere, siger Torben Foged til DR.

Et af de produkter, der overskred grænseværdien for boraks, er en sutteflasken med grøn slim. Slim der har et skadeligt boraks-indhold på hele 1520 mg/kg.

Et andet produkt er det førnævnte og populære Fluffy Slime, hvor man som en del af legen selv skal blande slimet sammen. Her viser første analyse foretaget af Kontant, et boraks-indhold på skræmmende 106.000 mg/kg.

Efter analysen valgte Kontant at sende Fluffy Slime-produktet til endnu en kontrolanalyse ved firmaet Eurofins, der efterfølgende har bekræfter det foruroligende høje indhold af boraks til at ligge på intet mindre end 120.000 mg/kg.

Grænseværdien for boraks i Fluffy Slime er altså overskredet hele 100 gange.