Parti vil forbyde det for alle under 18 år - og det er hverken alkohol eller tobak

Nicolai H

7 timer siden

|

17/01/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Er du enig med forslaget?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Unge danskere kan snart skulle sige farvel til solariets kunstige solstråler, hvis det står til De Konservative.

Partiet foreslår at indføre en aldersgrænse på 18 år for at mindske risikoen for modermærkekræft, som især rammer yngre solariebrugere.

Det skrive Se og Hør.

Sundhedsordfører Per Larsen forklarer baggrunden for forslaget:

"Vi vil gerne have nedbragt antallet af folk med modermærkekræft, som stiger lige nu. Og vi ved, at solariebrug i de unge år er en stor risikofaktor."

Undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse viser, at mange danskere begynder at bruge solarium i en tidlig alder. Faktisk prøver hver tiende bruger mellem 15 og 25 år solarium, før de fylder 14 år, og syv ud af ti har været i solariet, før de fyldte 18.

Kræftens Bekæmpelse nikker genkendende

Forebyggelsesdirektør Mette Lolk Hanak fra Kræftens Bekæmpelse bakker forslaget op:

"Jo yngre ens hud er, når man bliver udsat for den her meget kraftige stråling, jo større er risikoen for, at man udvikler kræft i huden – blandt andet den her mere farlige modermærkekræft."

Flere EU-lande har allerede en aldersgrænse på 18 år for solariebrug, men Danmark halter stadig bagefter. Socialdemokratiet har vist sig positive over for forslaget og mener, at noget skal gøres for at beskytte unge mod de farlige UV-stråler. Moderaterne derimod forholder sig mere skeptiske og argumenterer for, at et forbud måske ikke er den rette løsning.

Sundhedsminister Sophie Løhde har endnu ikke taget stilling til forslaget, men har tidligere udtrykt bekymring over rapporterne om unges solarievaner.

En del af Sundhedsministeriets sundhedsfremmepulje på 8,5 millioner kroner er allerede afsat til et projekt, der skal undersøge vaner og risici ved sol- og solariebrug.