Det kan godt være, at Jonas Vingegaard i den grad blev sat til vægs af Tadej Pogacar under etapeløbet Paris-Nice, men der har alligevel stået Jonas Vingegaard med fed skrift på alle de løb, som danskeren ellers har deltaget i i år.
Netop nu er Jonas Vingegaard i gang med at køre etapeløbet Baskerlandet Rundt, hvor han sidste år blev 2'er bag holdkammeraten Primoz Roglic.
I år lader det dog til, at Jonas Vingegaard skal ende helt på top, for danskeren har i den grad sat sine modstandere til vægs, og det gjorde han igen i dag på den 4. etape, og det kom faktisk bag på danskeren selv.
I et interview med TV2Sport efter etapen, fortæller Vingegaard, at han bestemt ikke havde regnet med, at han skulle vinde etapen, da han stod op i morges.
"Jeg er først og fremmest meget glad for at tage sejren i dag (torsdag, red.). Det havde jeg ikke forventet i morges, da jeg vågnede. Men jeg havde det godt på den sidste stigning, og folk angreb, og så tænkte jeg, hvorfor ikke prøve mig selv," fortæller han til mediet efter etapesejren.
Den danske tour-vinder viste allerede sine evner i går, hvor han ligeledes vandt en etape. Dette var den 153,9 km lange etape fra Errenteria til Billabona med 2.586 højdemeter. Sejren i går sendte Jonas Vingegaard til tops i klassementen, og denne føring udbyggede han altså i dag.
Her vandt han nemlig etapen Santurtzi - Santurtzi på 175,7 km som havde 3.091 højdemeter.
Der resterer nu to etaper af Baskerlandet Rundt 2023, og der venter to etaper der passer Jonas Vingegaard ganske glimrende, da der er endnu flere højdemeter end de forrige dage.