Opfordring fra DF’er: Skyd flygtninge!

Nils Würtzenfeld

329 uger siden

|

27/08/2018
Indland
Foto: Polfoto/RIORDAN BOLL IVAN
Foto: Polfoto/RIORDAN BOLL IVAN
Dansk Folkepartis formand for integrationsudvalget i Faxe, opfordrer på Facebook til at skyde migranter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Spansk politi bør bruge deres skydevåben mod migranter, der ankommer fra Afrika. Og de bør skyde for at ramme.

Sådan lyder den mildest talt voldomme udmelding fra Dansk Folkepartis Steen Petersen, der er formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Faxe Kommune. Det skriver Ritzau.

- På vegne af Integrationsudvalget i Faxe Kommune skal jeg herved opfordre det spanske politi til at bruge deres skydevåben for at stoppe invasionen. Betjentene skal skyde for at ramme.

Sådan skrev DF’eren søndag aften i et opslag på sin Facebook-profil - et opslag som han efterfølgende redigerede, så opfordringen ikke længere var på vegne af Integrationsudvalget i Faxe Kommune.

Siden er opslaget dog blevet fjernet helt, efter det har fået stor mediebevågenhed, ligesom Dansk Folkepartis partisekretær, Poul Lindholm, til Ekstra Bladet, har forklaret, at partiet tager afstand fra opfordringen og at ‘der vil bliver taget hånd om det lokalt.

Siden har Steen Petersen forsøgt at modererer sine udtaleser.

- Spanske betjente har ligesom alle andre landes betjente nogle procedurer for, hvornår og hvordan man anvender magt. Det her med at ramme er selvfølgelig et af de sidste trin i magtanvendelsen, siger Steen Petersen til Ritzau og uddyber:

- De skal følge deres regler og stoppe tilstrømningen. Man starter ikke med at plaffe løs. Det er ikke meningen med det. Man starter med at anråbe folk og skyde affyre varselsskud og så videre, og til sidst bruger man skud, hvor man skyder efter eksempelvis benene, afslutter Steen Petersen.

Det kontroversielle opslag har da også skabt forargelse - blandt andet hos Finn Hansen (S), der ligeleds er medlem af Integrationsudvalget i Faxe Kommune.

- Jeg har skrevet til borgmesteren (Ole Vive (V), red.), for nu må det være nok. Vores problem er jo, at når han udtaler sig som udvalgsformand, skal det være, som flertallet af udvalget mener. Borgerne kan jo ikke skelne, siger han til TV Øst.

Samme forargelse deles af folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet, der på Twitter har skærpet tonen voldsomt med opfodringen:

- Start med at skyde dig selv.

Et tweet, der ligesom Steen Petersens opslag, også efterfølgende bleve fjernet i fortrydelsen, men siden har Lars Aslan Rasmussen skrevet:

- Det er aldrig nogensinde en løsning at skyde på andre mennesker. At den mand er formand for integrationsudvalget er mig en gåde.