Nej tak til Lars Løkke og Mette Frederiksen: Flertal af vælgerne ønsker anden statsministerkandidat

Nils Würtzenfeld

330 uger siden

|

20/08/2018
Indland
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Et flertal af vælgerne ønsker sig en anden statsminister end de to mest oplagte kandidater.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lars Løkke Rasmusen eller Mette Frederiksen?

Sådan har spørgsmålet lydt siden 2015, når danskerne har skulle tage stilling til deres foretrukne statsministerkanditat.

Nu peger flere og flere danskere imidlertid på en helt tredje kandidat. Det skriver Jyllands-Posten.

Rigtig mange danskere er nemlig kommet godt og grundigt i tvivl om, hvem de ønsker som landets fremtidige statsminister, og efter at både Uffe Elbæk og Pernille Skippe har peget på sig selv som statsministerkandidater til næste valg, er der for alvorlig gjort op den selvfølge, at landets leder skal komme fra enten Venstre eller socialdemokratiet.

I en ny måling, foretaget af Norstat for Jyllands-Posten og Altinget, svarer 30 procent af vælgerne, at de foretrækker Mette Frederiksen, mens 22 procent foretrækker Lars Løkke Rasmussen.

Til gengæld foretrækker et flertal på 32 procent af de adspurgte dog ‘en anden kandidat’, viser målingen, hvori de sidste 16 procent af vælgerne svarer, at de ikke ved, hvem de ønsker sig som statsminister.

Der er til gengæld langt fra enighed om, hvem den tredje statsministerkandidat bør være, men af de vælgere, der foretrækker ‘en anden kandidat’, har flest peget på DF-formanden, Kristian Thulesen Dahl, hvilket flugter godt med, at Dansk Folkeparti er det næststørste parti i Folketinget.

Af de vælgere, der ønsker en anden kandidat, peger kun 7 procent på Alternativets leder, Uffe Elbæk.

Målingen er den første af sin slags, siden Uffe Elbæk bragte sig selv i spil til landets nye statsminister sidst i juni, men svarene er dog indsamlet, før Pernille Skipper (EL) også meddelte sit kandidatur, og det vides derfor ikke, hvor mange, der vil pege på Enhedslisten frontkvinde.

I meningsmålingen fremgår det også, at rød blok har et væsentligt forspring til blå blok - selv uden mandaterne fra Alternativet, der ellers før sommerferien trak støtten til Mette Frederiksen og co.

I målingen får de blå partier 82 mandater, mens de røde minus Alternativet får 85 mandater.