Onsdag smed Visma-holdet 'bombe': Nu får Jonas Vingegaard klar besked

Emil Martesen

17 uger siden

|

22/08/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Nu får Jonas Vingegaard klar besked.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det har været et turbulent år for Jonas Vingegaard.

Men det slutter også her for den ydmyge Glyngøre-dreng.

For selvom der venter et VM lige om hjørnet, så bliver den danske cykelstjerne ikke at finde i cykelsadlen, når det løber af stablen.

Jonas Vingegaard har nemlig trukket stikket for denne sæson og afsluttet sin cykelsæson tidligere end forventet.

Det skrev Gazzetta dello Sport tidligere, og i går bekræftede hans hold, Visma | Lease a Bike, det, over for B.T.

Sat pris på personligt afbud

Meddelelsen om Jonas Vingegaards fravær kom fra hans hold, Visma Lease A Bike, og det har fået elitechef Morten Bennekou til at udtrykke sin skuffelse over den manglende personlige kommunikation fra rytteren selv:

"Vi havde sat pris på, at der havde kommet et personligt overleveret afbud fra Jonas til landstræner Anders Lund", lyder det fra ham til Ekstra Bladet.

Han forklarer videre, at der tidligere har været en løbende dialog mellem Jonas Vingegaard og landstræneren omkring både OL og VM, og at en personlig besked fra rytteren selv ville have afsluttet dialogen på en mere passende måde.

Derfor melder han afbud

Årsagen til Jonas Vingegaards fravær fra VM skal findes i to hovedfaktorer: en nært forestående familieforøgelse samt en krævende sæson, hvor fokus på Tour de France har tæret både fysisk og mentalt.

Morten Bennekou udtrykker forståelse for disse hensyn:

"Vi anerkender, at Jonas har haft en speciel sæson, fordi han kører for at vinde Tour de France hvert år. Det ligger et kæmpe pres både fysisk og mentalt. Vi forstår godt, at han har nogle særlige vilkår og udfordringer i forhold til de fleste andre ryttere".

Han påpeger desuden, at Danmarks Cykle Union også respekterer, at Jonas Vingegaard har valgt at afslutte sæsonen tidligere end planlagt, ikke mindst på grund af den kommende familieforøgelse.