Jonas Vingegaard med klar besked om Trine: "Det ser jeg frem til"

Emil Martesen

17 uger siden

|

20/08/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Jonas Vingegaard med en klar besked om Trine.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det har været nogle vanvittige måneder for Jonas Vingegaard siden hans voldsomme styrt i det prestigefyldte løb 'Baskerlandet Rundt'.

Men den danske cykelstjerne viste endnu engang, at han hører hjemme på en cykel, da han forleden sikrede sig sejren i Polen Rundt.

Efter en sæson med op- og nedture måtte han tage til takke med en andenplads i Tour de France. Selvom mange havde håbet, at han kunne fuldende sit Tour-hattrick, så er der ikke noget at sige til, at han ikke vandt det store etapeløb.

Kun få måneder inden Touren blev skudt i gang, var Vingegaard nemlig ude for et voldsomt styrt under Baskerlandet Rundt, som sendte ham på hospitalet i næsten to uger.

På trods af, at styrtet tog hårdt på danskeren, så har han kløet på lige siden, hvorfor han nu kan kalde sig vinder af Polen Rundt.

"Jeg er virkelig, virkelig glad for sejren og meget stolt. Det er en god måde at komme tilbage efter Tour de France," udtalte en tydeligt tilfreds Vingegaard til TV 2.

Selvom sejren er betydningsfuld, er det ikke kun triumfen på cyklen, der fylder hos Vingegaard.

Han har nemlig også sin familie i tankerne, og han ser nu frem mod den forøgelse, der venter den lille familie. Over for Ekstra Bladet lagde Vingegaard heller ikke skjul på, at han nu skal fokusere på at støtte sin hustru, Trine:

"Nu skal jeg hjem og støtte min gravide kone. Det ser jeg frem til," sagde han efter sin sejr i Polen Rundt.

Med sejren i Polen Rundt har Jonas Vingegaard igen cementeret sin position som en af verdens førende cykelryttere.

Samtidig viser han, at balancen mellem en flot karriere og et nært familieliv ikke er nogen umulig opgave.

Det vides endnu ikke, om familien Vingegaard skal byde en dreng eller pige velkommen til verden, men her fra redaktionen ønsker vi dem stort tillykke med den lille nye.