Nyt fra samrådet: Politiet har måske slet ikke fået Mettes iPhone

Mathias Nielsen

158 uger siden

|

07/12/2021
Indland
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
I et samråd tirsdag betvivles det, om de korrekte mobile enheder er blevet udleveret til politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag var der samråd med statsminister Mette Frederiksen, som skulle besvare flere spørgsmål omkring den så omtalte sag om aflivning af danske mink i november sidste år.

I dagens samråd er meget af snakken gået på, om alle de telefoner, som de involverede ministerier har haft til rådighed i den periode, som er undersøgt af Minkkommissionen, rent faktisk er blevet udleveret til politiets teknikere.

Ifølge Ekstra Bladet, så har Statsministeriet og statsminister Mette Frederiksen (S) svaret udenom på et centralt spørgsmål, om hvorvidt en konkret iPhone, som har været til rådighed under forløbet, hvor alle mink blev beordret aflivet, er blevet afleveret til politiet i forsøget på at genskabe sms'er.

Helt specifikt, så har Mette Frederiksen sagt følgende på samrådet:

“Jeg kunne ikke drømme om at gå op i, hvor mange telefoner jeg har haft, lyder det blandt andet fra statsministeren undervejs på samrådet. Der er identificeret 18 enheder. Jeg kan ikke svaret på, hvor mange der er relateret til undertegnede.”

Forud for samrådet, så har Statsministeriet i en skriftlig meddelelse skrevet, at Statsministeriet har overdraget 11 iPhones og 7 iPads til politiets teknikere, som skulle forsøge at genskabe slettede sms’er til brug for Minkkommissionens undersøgelse.

Det er blevet oplyst, at fire personer i Statsministeriet har haft deres mobile enheder opsat til auto-sletning, som altså er hele problemet.

Disse fire personer omfatter statsminister Mette Frederiksen, departementschef Barbara Bertelsen, overspindoktor Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape.

På dagens samråd afviser Mette Frederiksen at svare på om nogle af de afleverede enheder overhovedet har været brugt af statsministeren selv.

Statsministeren oplyser yderligere, at såfremt man skulle finde mobile enheder, som endnu ikke er blevet udleveret til politiet, så vil de blive det på samme fremgangsmåde som de 18 enheder, der allerede er blevet undersøgt er blevet det.