Nyd det så længe det varer: Nu overrasker DMI

Emil Martesen

31 uger siden

|

06/04/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nyd det så længe det varer.

Dagens topnyheder

Danskerne har for alvor taget hul på weekenden, og der har i den grad været god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet lige netop denne weekend, da vejret må siges at vise sig frem fra sin bedste side.

Men det er med at nyde solen så længe det varer.

For allerede søndag får piben angiveligt en anden lyd.

I første omgang skal resten af lørdagens vejr dog overstås.

Og det fortsætter med de høje temperaturer, hvor man mange steder vil se temperaturen holde sig over de 10 grader i løbet af natten. Det skyldes en kombination af, at luften, som bevæger sig mod Danmark, kommer fra det varmere Sydvesteuropa, samt at vi i løbet af natten får flere skyer ind over landet til at holde på varmen.

Det skriver DMI.

Men det stopper ikke her.

I løbet af natten bevæger den næste front sig nemlig op fra sydvest. Derfor starter søndagen skyet og med regn.

For selvom det efterhånden klarer op fra nordvest med nogen eller en del sol og temperaturer mellem 11 og 16 grader med let til frisk sydvestlig vind, ved Vestkysten op til hård, så er det omskiftelige vejr kommet for at blive. Allerede søndag aften bliver det igen en kedelig omgang, hvorimod mandagen bliver med tørt vejr med lidt eller nogen sol, men i de sydøstlige i perioder mere skyet vejr med lidt regn af og til.

Tirsdagens vejr ligner i øjeblikket en tro kopi af mandagens, hvor det igen bliver en blandet landhandel med temperaturer der dog holder sig mellem 12 og 18 grader.