Janni Ree afslører Karstens mærkelige mani: "Det er bare ikke lige mig"

Emil Martesen

37 uger siden

|

03/04/2024
Indland
Foto: Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix
Janni Ree afslører hendes mands mærkelig mani.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fortidens genstande gemmer ofte på både historie og kontrovers.

Og det må i den grad siges at være tilfældet hjemme hos den danske erhvervsmand Karsten Ree.

I sidste uges udgave af podcasten 'Det, vi taler om' løftede Janni Ree sløret for, at Karsten Ree kun vil spise med en bestemt type bestik.

Og det er ikke hvilket som helst bestik, der har fanget interessen hos Karsten Ree. Bestiksættet har nemlig rødder tilbage til Nazi-Tyskland, som den farverige skikkelse stødte på under en ekspedition i jagten på skatte fra fortiden.

Den begyndte tilbage i 1993, da han finansierede en dykkeroperation med det formål at berge en tysk nazi-ubåd, U534, i håbet om at finde både guld og Sankt Longinus' spyd - en genstand, der siges at have spillet en rolle i Jesu korsfæstelse. Skønt det mytiske spyd forblev uopdaget, vendte Karsten Ree hjem med noget andet; et bestiksæt fra ubåden, som nu har en fast plads ved hans bord.

Janni Ree lægger ikke skjul på, at hendes mands forkærlighed for bestikket skyldes størrelsen og kvaliteten af det nazistiske bestik.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet, hvor hun selv afslører, at hun spiser med noget andet bestik:

"Det er sådan nogle lange gafler. De er længere og mere rustikke, og knivene er skarpere, så det er hans yndlingsbestik", siger hun og fortsætter:

"Jeg spiser selv med Georg Jensen-bestik, men det er slet ikke noget for Karsten. Han vil have det bombastiske bestik. Det er bare ikke lige mig. Jeg synes godt, det kunne være pænere. Det er ikke noget, jeg vil pynte op med ved påskebordet".

Ikke desto mindre er det indimellem det der kommer på bordet, og Janni Ree fortæller i samme ombæring, at der er mange gæster, der kommenterer på bestikket.