Ny stor stigning i antallet af coronasmittede danskere

Henrik Rothenbücher

247 uger siden

|

30/03/2020
Indland
Foto: Bernd Feil/Imago/Ritzau Scanpix
Foto: Bernd Feil/Imago/Ritzau Scanpix
Igen er der sket en større stigning i antallet af smittede danskere med coronavirus siden i går. Tallet har nu rundet 2.500 danskere, der er bekræftet syge med coronavirus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I løbet af weekenden er der blevet testet en hel del danskere for coronavirus, og det betyder naturligvis også, at antallet af smittede danskere er steget.

Pr. søndag den 29. marts klokken 13.00 var i alt 20.198 danskere blevet testet for coronavirus, og antallet af smittede lød på 2.395. Derudover var dødstallet opjusteret til i alt 72 personer, som har mistet livet efter at de var blevet smittet med coronavirus.

I dag klokken 10.00 er der så kommet nye tal igen, og denne gang er der sket en ny stor stigning. Knap 200 danskere er blevet bekræftet med coronavirus, hvilket svarer til knap ⅕ af de testede.

Siden i går er der blevet testet 1.180 danskere, og smittetallet er steget med 160 smittede danskere. I alt er dermed 2.555 danskere smittet med coronavirus.

Antallet af døde er fortsat registreret til 72, men det kan desværre nå at stige endnu, da dette tal først plejer at blive opgjort senere på dagen.

Sådan står det til andre steder i verden

Tager vi et kig hos Færøerne og Grønland, så er der også sket en stigning i tallene her. Hvert fald hos antallet af testede.

3.825 personer er blevet testet på Færøerne, hvor i alt 168 er registreret smittede, mens der er blevet testet 402 på Grønland, hvor i alt 10 er registreret smittede. Ingen af landene har oplevet dødsfald endnu.

Tager vi et kig på det globale billede, så er der nu registreret 657.140 smittetilfælde med coronavirus, og der er i alt registreret 30.451 dødsfald.

Det er værd at huske på, at dødsfaldene ikke er ensbetydende med, at coronavirussen tog livet af dem. Det er blot antallet af personer, der har mistet livet, efter at de blev smittet med coronavirus.

Herhjemme i Danmark er alt fortsat lukket ned til og med den 13. april, hvis ikke regeringen vælger at forlænge lukkeperioden. Det forventes at statsministeren atter engang vil indkalde til pressemøde i løbet af denne uge.