Private udlejere, som anvender nettoprisindeksering, må i de kommende to år ikke lade huslejen stige mere end som udgangspunkt 4 procent. Det sikrer en ny lov, som et flertal i Folketinget nu har vedtaget.
Bag den nye lovgivning står regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten, som i august landede en politisk aftale for at skabe ro og tryghed for landets lejere om den fremtidige husleje.
Der er tale om et indgreb, som gælder både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter. Det vil også gælde de huslejer, der er sat op i løbet af de seneste måneder. De huslejer vil blive sat ned typisk 3 måneder (svarende til lejers opsigelsesvarsel) efter indgrebets ikrafttrædelse.
På regeringens anmodning er lovforslaget blevet hastebehandlet, så det hurtigst muligt kan få virkning i en tid med høje prisstigninger. Stigningen i nettoprisindekset blev i august opgjort til 9,1 procent.
”Regeringen har en klar målsætning om at passe på lejerne, så de skal ikke gå fra hus og hjem som følge af voldsom inflation. Det har samtidig været vigtigt for os, at loven kan træde i kraft så hurtigt som muligt, så flest mulige lejere kan få gavn af den. Vi ønsker at skabe tryghed for landets lejere, og det gør vi med denne lov,” siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.
Op mod 160.000 lejeboliger står til at blive ramt af meget store huslejestigninger, vurderer Indenrigs- og Boligministeriet. Hvis en udlejer har hævet lejen inden indgrebet træder i kraft, så skal der gå typisk tre måneder, svarende til lejers varsel for opsigelse, inden indgrebet får virkning for huslejestigningen.
Meddeler udlejer først huslejestigningen efter at indgrebet træder i kraft, gælder loftet med det samme.
Det vil være muligt for udlejere at hæve lejen over 4 procent, hvis udlejer kan dokumentere højere driftsudgifter ift. året før, og huslejestigningen på 4 procent ikke kan dække dette. Stigningen kan dog aldrig komme til at overstige reguleringen efter nettoprisindekset.
