Hvert år bliver 4.700 danskere ifølge Hjerteforeningen ramt af hjertestop uden for de danske hospitaler. Det svarer til ca. 13 personer om dagen.
Kun ca. 14-15 % af disse overlever, men din overlevelseschance afhænger uhyggeligt meget af, hvor du bor. Det viser et nyt forskningsprojekt, som ifølge TV2 har afsløret, at op mod én million danskere har væsentlig lavere chance for at overleve et hjertestop på grund af deres adresse.
Disse mange danskere bor nemlig i såkaldte almennyttige boliger i Danmarks største byer, og hvis man bor i sådan et område, så er sandsynligheden for at overleve hjertestop ikke særlig stor.
Det har læge og forsker Anne Juul Grabmayr fra Region Hovedstadens Akutberedskab slået fast i et nyt forskningsprojekt, som viser, at kun 8,5 % af borgere i almennyttige boliger, som er blevet ramt af hjertestop uden for hospitalet, er i live 30 dage efter hjertestoppet.
Til sammenligning er 14,9 % af den gennemsnitlige dansker, som er blevet ramt af et hjertestop uden for hospitalet, i live efter 30 dage, og i tyndtbefolkede områder, hvor der ofte er langt til hjælp og lange responstider for ambulancer, er tallet ca. 11 %.
Borgere i almennyttige boliger er altså klart dårligst stillet, når det kommer til overlevelseschancen efter et hjertestop, og så bliver de faktisk ifølge Anne Juul Grabmayr også oftere ramt af hjertestop.
"Når vi kigger på hjertestop i almennyttige boligområder, så ser vi dels en rigtig høj forekomst sammenlignet med folk i alle andre områder. Men vi ser også en markant lavere overlevelse," har hun således forklaret.
Kan hverken dansk eller førstehjælp
I almennyttige boliger bor man oftest meget tæt sammen, og det kan derfor virke paradoksalt, at sandsynligheden for at overleve et hjertestop er mindre, selvom hjælpen burde være nærmere end for eksempel på landet.
Én af forklaringerne er dog ifølge Anne Juul Grabmayr, at andelen af personer med anden etnisk baggrund end dansk er højere i almennyttige boliger end andre steder, og deres etniske baggrund kan faktisk være en risikofaktor.
De kan nemlig oftere end den gennemsnitlige dansker ikke tale dansk eller engelsk, og det er én af årsagerne til, at de ofte tøver med at ringe 112.
Ifølge Anne Juul Grabmayr oplever man således, at personer med anden etnisk baggrund end dansk ofte ringer til et familiemedlem eller en bekendt, før de ringer 112, når de oplever, at en person i deres husstand har fået hjertestop, og de minutter, som det koster, kan være forskellen på liv og død.
"Der er flere, der ringer til nogen i deres netværk, før 112 bliver kontaktet. Det kan blandt andet skyldes sprogbarrierer - at de ikke kan tale dansk eller engelsk," har Anne Juul Grabmayr således forklaret og uddybet, at personer med anden etnisk baggrund end dansk desuden sjældnere kan førstehjælp end gennemsnitsdanskeren.
Forsøger at vende skuden
På baggrund af forskningsprojektets konklusion har man igangsat en række projekter, som forhåbentlig kan bidrage med at højne overlevelsesprocenten for personer ramt af hjertestop i almennyttige boliger, så tallet nærmer sig landsgennemsnittet.
Ét af disse projekter er, at man forsøger at rekruttere førstehjælpsinstruktører, som bor i områderne og kender lokalbefolkningen, til at undervise beboerne i netop førstehjælp.
Derudover håber Anne Juul Grabmayr, at kunstig intelligens på sigt kan være med til at gøre borgere, der hverken kan dansk eller engelsk, forståelige for de ansatte på 112-vagtcentralen.
"Hvis man ikke taler dansk eller engelsk, er det ikke sikkert, at der er nogen på 112, der kan tale dit sprog," har hun således forklaret og uddybet, at det dog i fremtiden kan være, at kunstig intelligens kan hjælpe med at oversætte direkte tale, så hjælpen kan komme hurtigt frem, uagtet om man taler dansk, engelsk eller et helt tredje sprog.
