Er du en af dem? Bilejere kan få penge tilbage

Laurids Gjelstrup

9 uger siden

|

16/10/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Er du en af dem?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange mennesker er bilen essentiel for at dagligdagen kan løbe. Vi bruger bl.a. bilen når vi skal til- og fra arbejde, når vi skal handle, og når ferien sydpå kalder.

Vi betaler også en masse afgifter for bilen, der gør at vi hele tiden har lov til at køre i den.

Nu er der opdaget en fejl i Motorregistret, som kan have en påvirkning på din pengepung

Det skriver Ekstra Bladet

Motorstyrelsen har igen opdaget en fejl i Motorregistret, som har ført til forkerte opkrævninger af bilejere. Fejlen, der stammer fra en nylig systemopdatering, har resulteret i, at flere bilejere enten har modtaget en dobbeltopkrævning af den periodiske afgift eller en rykker på en bil, de ikke længere ejer.

Motorstyrelsen erkender problemet, men mangler endnu et fuldt overblik over, hvor mange bilejere der er berørt af fejlen. "Hvis man har fået en forkert opkrævning og allerede har betalt, vil man få sine penge tilbage," forsikrer Motorstyrelsens pressevagt til Ritzau.

Baggrunden for fejlen ligger i en opdatering af et datasystem, som danner grundlaget for opkrævningerne.

Selvom det er Skattestyrelsen, der står for at sende opkrævningerne ud, henter de data direkte fra Motorregistret, hvilket har skabt problemer i denne omgang.

Ikke første gang

Det er ikke første gang at bilejere har oplevet fejl i opkrævningerne efter en opdatering af Motorregistret. Tidligere på året, i juli 2024, blev der ligeledes konstateret en fejl i forbindelse med opkrævningen af grøn ejerafgift.

Denne fejl ramte biler, der havde været til registreringssyn mellem 26. juni og 11. juli. Her skyldtes det en opdatering i systemet, som blev løst efterfølgende.

Motorstyrelsen har siden forsøgt at rette op på situationen, men gentagne tekniske problemer i systemet har skabt frustration blandt mange bilejere.

Selvom bilejere kan forvente at få deres penge tilbage ved fejlagtige betalinger, er det endnu uvist, hvor lang tid det vil tage at løse den aktuelle sag.

Motorstyrelsen har ikke oplyst en konkret dato for, hvornår fejlen forventes rettet, og hvor mange bilejere der præcist er ramt.

For mange berørte bilejere er dette endnu et irritationsmoment, der skaber unødvendige komplikationer i forbindelse med deres bilafgifter.