Nu er skrabejulekalenderen her: Hver 4. dansker kan ikke lade være

Henrik Rothenbücher

156 uger siden

|

22/11/2021
Indland
Foto: Brian Bergmann/Ritzau Scanpix
Foto: Brian Bergmann/Ritzau Scanpix
For 27. år i streg har Danske Spil nu kørt en af julens faste traditioner ud til de danske butikker. Herunder kan du blandt andet læse, hvad cirka hver fjerde dansker ikke kan lade være med, når de køber julekalenderen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

December er på vej. Julelys begynder at pryde gadebilledet, og julepynten sættes så småt frem i
butikkerne og i hjemmene. Og så er det tid til at skrabe.
 
For Danske Spil er også klar til december og har netop sendt det store parti af den klassiske
voksenjulekalender ud i hele landet.

Det er en større logistisk øvelse at forsyne hele landet med en julekalender, som danskerne regner
med at kunne finde i butikkerne i november. Og det er en opgave, der skaber juletravlhed hos
Danske Spil allerede i slutningen af september.

"Det er en kæmpe opgave at få så mange julekalendere ud til hele Danmark. Vi pakker mere end
to millioner julekalendere, som skal køres ud til alle vores mere end 3.200 forhandlere. Det er en
opgave, der tager tid og betyder, at vi bliver nødt til at hyre ekstra personale," fortæller Frederik
Green Møller, som er Operations Director i Danske Spil.

I år er der trykt mere end to millioner julekalendere. De vejer tilsammen 28,308 tons og fylder
mere end 70 euro-paller.

Hver kalender er 28 centimeter bred, og tilsammen ville julekalenderne strække sig over 700
kilometer, hvis man lagde dem ned i forlængelse af hinanden. En strækning, der svarer til
afstanden mellem Skagen og Svaneke.

En fast del af julen

Julekalenderen blev skrabet for første gang i 1994 og har siden udviklet sig til at blive en fast del af
julen i mange danske hjem. Hvert år bliver der solgt et pænt stykke over to millioner kalendere i
hele landet.

Men det er ikke kun i de danske hjem, der med julelys i øjnene bliver set frem til skraberiet i
juledagene.

"Jeg glæder mig altid til dette tidspunkt på året. Der er så meget forventningsglæde og traditioner
forbundet med juletiden, og i mere end 25 år har vi hos Danske Spil været en del af de traditioner
gennem skrabekalenderen," siger Martin Dalsgaard, der er Marketing Director i Danske Spil.

"Som virksomhed skal man være meget ydmyg, hvis ens produkt opnår status som en ikonisk,
tilbagevendende og hyggelig juletradition," fortsætter han.

Lige siden 1994 har topgevinsten på julekalenderen været en million kroner, og fra 2013 har hele
fem danskere hvert år haft mulighed for at fejre julen som nye millionærer.

Derudover præsenterede Danske Spil sidste år Den Store Julekalender, hvor det er muligt at vinde
op til fire millioner kroner; med den første million udbetalt straks og en million kroner hver
juleaften de næste tre år.
 
"Julekalenderen giver en særlig spænding gennem hele december måned landet over og også hos
os i Danske Spil. Vi glæder os altid meget til at se, hvem de heldige vindere af millionerne er, så vi
kan finde ud af, hvem der er blevet Danmarks næste julemillionærer," siger Marketing Director i
Danske Spil Martin Dalsgaard.
 
Herunder kan du læse lidt fakta om den populære julekalender, og særligt en ting er spændende. Det afslører nemlig, hvad hver 4. dansker ikke kan lade være med.
 
Fakta om julekalenderne:

  1. Den første julekalender blev lanceret tilbage i 1994. Den blev kaldt ”de voksnes julekalender” og var en pendant til den klassiske børnejulekalender med låger.
  2.  Det første år solgte den cirka en million eksemplarer. I år bliver julekalenderen trykt i mere end to millioner eksemplarer.
  3. 71,7 % af danskerne skraber ét felt ad gangen, viser stor undersøgelse fra Danske Lotteri Spil. Det betyder omvendt, at der er mere end 25 % af danskerne, som ikke kan vente med først at skrabe det sidste felt til den 24. december.
  4. Der er gevinster fra 50 kroner og opefter samt gevinst på gennemsnitligt hver tredje kalender. Topgevinsten har altid været en million kroner.
  5. Den Store Julekalenders hovedgevinst er en million kroner nu og hver juleaften de
    næste tre år (i alt fire millioner.)