Nu er det aflyst: Skuffelse for tusindvis af danskere

Julie Møller

185 uger siden

|

26/04/2021
Indland
Gaderne i København bliver uden løbeglade mennesker den 16. maj. Foto. Shutterstock.
Gaderne i København bliver uden løbeglade mennesker den 16. maj. Foto. Shutterstock.
Arrangørerne kan ikke vente længere på de manglende retningslinjer, og derfor ser de sig nødsaget til at aflyse.

Dagens topnyheder

 Med under tre uger til løbsdagen den 16. maj 2021 er aflysningen af årets Copenhagen Marathon nu meldt ud i en pressemeddelelse

I fredags kom anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe vedrørende større arrangementer, men det er for sent i forhold til, at anbefalingerne nu skal omsættes til specifikke retningslinjer af politikerne, lyder det fra Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb.

Med under tre uger til løbsdagen den 16. maj 2021 er aflysningen af årets Copenhagen Marathon nu meldt ud. Foto: PR / Sparta Atletik og Løb.

”I fredags fik vi ekspertgruppens anbefalinger, men vi mangler endnu retningslinjerne, og nu er tiden desværre løbet fra os. Vi kan ikke beskrive, hvor ærgerlige vi er over, at at anbefalingerne kom så sent, at vi ikke kan nå at få udstukket retningslinjerne og indhente de nødvendige myndighedstilladelser, som vi også skal have for at afvikle et event som Copenhagen Marathon,” siger Dorte Vibjerg og uddyber:

”Med under tre uger til, hvad der kunne have været starten på sommerens arrangementer, må vi også være realistiske og sige, at vi desværre ikke kan trække beslutningen længere. Ikke mindst i respekt for vores deltagere, frivillige og samarbejdspartnere.”

Rekord i 2019

I 2019 strømmede løbeglade deltagere til arrangementet, som kunne melde om 13.281 tilmeldte til Copenhagen Marathon, hvilket var ny deltagerrekord.

Danskerne må vente til 2022 med igen at løbe et maraton i hjertet af København. Foto: PR / Sparta Atletik og Løb.

Copenhagen Marathon skulle være afholdt i sin 42. udgave den 16. maj 2021. Det er andet år i træk Sparta Atletik & Løb må aflyse Copenhagen Marathon.

Næste års Copenhagen Marathon løber af stablen d. 15 maj 2022, oplyser Sparta Atletik og Løb.