Lykkelig Vild med dans-stjerne: Aldrig sket før

Julie Møller

191 uger siden

|

26/04/2021
Gossip
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
Det er første gang, at det sker for Vild med dans-stjernen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I januar 2022 har Matilda the Musical premiere på Det Kongelige Teater Gamle Scene.

En af de medvirkende i forestillingen er Vild med dans-stjernen Morten Kjeldgaard. 

Det afslører han i et opslag på Instagram.

“JUHUU! Jeg skal spille rollen som Rudolpho i ‘Matilda The Musical’ på Det Kgl. Teater i 2022. Og jeg glæder mig max meget! Forestillingen har været et kæmpe hit rundt omkring i verden, og vi starter prøver i slutningen af året,” skriver han i opslaget, hvor han røber den gode nyhed.

Til Billed Bladet fortæller Morten Kjeldgaard, at det er første gang, han skal være med i en forestilling på Det Kongelige Teater. Han har tidligere forsøgt at få fat i billetter til musicalen. Det er ikke lykkedes. Men nu får han lov til at spille rollen som sportsdanseren Rudolpho.

“Det er ikke en stor hovedrolle, men jeg er superglad og glæder mig helt vildt, til prøverne går i gang,” fortæller han til ugebladet.

Om forestillingen

Tidligere på året ledte Det Kongelige Teater efter børn, der havde lyst til at blive en del af musicalen. 

”Det er ikke et krav, at man har erfaring inden for hverken dans, sang eller skuespil. Vi leder efter børn, der er nysgerrige på teatret og har lyst til at opleve dets magi indefra. De medvirkende børn vil få en oplevelse for livet samt opleve det unikke fællesskab, som det er at lave en teaterforestilling,” udtalte skuespilchef Morten Kirkskov.

Ansøgningsfristen var 1. marts og Det Kongelige Teater holder auditions i marts, april og maj. De børn, der får lov til at komme på scenen ligesom Morten Kjeldgaard, kan se frem til at komme på en særlig skole, skriver Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse.

I efteråret 2021 skal børnene nemlig gå på en særlig Matildaskole, hvor de bliver undervist i sang, dans og skuespil tre gange om ugen efter skole med start i august. Der bliver castet 27 børn til forestillingen i alt.

“Matilda the Musical handler om den lille kloge læsehest, Matilda, der ikke anerkendes for sine evner af de voksne tæt på hende, som med snilde, en levende fantasi og gå-på-mod formår at ændre sin egen skæbne,” skriver Det Kongelige Teater.