Nationalbanken med foruroligende udmelding: Krigen kommer til at koste danskerne dyrt

Mathias Madsen

144 uger siden

|

16/03/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Krigen i Ukraine kommer formentlig til at dæmpe væksten i Danmark markant.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Især priserne på kød, brød, brændstof, mejeriprodukter, el og gas er steget voldsomt det sidste stykke tid, og det skyldes blandt andet krigen i Ukraine og de mange sanktioner, som Vesten har indført mod Rusland.

Nu har Nationalbanken ligeledes slået fast, at de forventer, at krigen i Ukraine kommer til at påvirke danskernes økonomi direkte de næste par år. 

Det skriver TV2

Ifølge Nationalbanken er krigen i Ukraine nemlig skyld i, at væksten bliver mindre, og at inflationen stiger, og det er på et tidspunkt, hvor den danske økonomi i forvejen er presset. 

Nationalbanken anslår i en ny prognose, at Danmark kommer til at vækste med 2,1 procent både i år og næste år, hvilket er en væsentlig dårligere vækst, end de tidligere forventede. 

I efteråret skrev Nationalbanken således, at de forventede en vækst på 3,1 procent i 2022 og 2,4 procent i 2023, hvilket dog er blevet forpurret af krigen i Ukraine. 

"Med Ruslands invasion af Ukraine er vækstudsigterne for dansk og international økonomi i høj grad blevet præget af nedadrettede risici," har Nationalbanken således meldt ud og samtidig understreget, at prognosen er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. 

I prognosen lyder det dog også, at den danske økonomi grundlæggende er sund og i stand til at håndtere udfordringer som dem, vi ser nu. 

Udover en lavere vækst, så forventer den danske centralbank også en højere inflation end normalt, som forventes at nå op på 4,9 procent i år. 

"Efter det russiske angreb i februar er priserne på energi, fødevarer og metaller øget mærkbart, og det vil få stigningerne i forbrugerpriserne til at øges yderligere de kommende måneder," skriver Nationalbanken, som dog beroliger med, at inflationen ventes at falde til 1,4 procent allerede næste år. 

Kort sagt betyder det, at danskerne bliver fattigere, og at det danske samfund går glip af cirka 24 milliarder kroner, som ellers kunne være brugt på gode formål i det offentlige.