Mor advarer: “Man ser det ikke selv, fordi det sker så gradvist”

Julie Møller

233 uger siden

|

06/07/2020
Indland
Foto: Privat
Foto: Privat
En skovtur resulterede i, at tre små flåter havde bidt sig fast i 4-årige Fridas nakke og bag det ene øre. Forældrene fjernede dem og troede, at alt var godt. Tre måneder senere var virkeligheden en anden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tegnet på den frygtede sygdom borrelia er bl.a. rødme og røde ringe omkring flåten og bidstedet.

 

Det var også, hvad Fridas forældre huskede at holde øje med, da de efter skovturen fjernede flåterne med det samme. Men der kom ingen rødme, og dermed troede de, at alt var godt. Det skriver B.T.

“Fridas ansigt hang lidt”

Fridas moster besøgte familien i sidste, og i den forbindelse gjorde hun opmærksom på, at Fridas ansigt hang i den ene side. 

»Man ser det ikke selv, fordi det sker så gradvist, men hun kunne se, at den ene side af Fridas ansigt hang lidt,« fortæller Stine Riber Køhling, der er mor til 4-årige Frida.

Det viste sig, at den lille pige også havde svært ved at lukke det venstre øje. På daværende tidspunkt var det tre måneder siden, hun blev bidt af flåten. Derudover havde Stine Riber Køhling også registreret, at Frida på det seneste var blevet mere træt og havde klaget lidt over smerter i nakken.

Efter en samtale med vagtlægen og et besøg på Aabenraa Sygehus, fik de at vide, at Frida havde fået borrelia.

“Jeg blev vildt forskrækket - det er ikke særlig sjovt, at der kan gå så længe uden man opdager noget,” siger hun til B.T.

Behandlingen kræver antibiotika via drop

I de tidlige stadier vil behandlingen mod borrelia kunne klares med en almindelig penicillinkur med piller. Men fordi Frida havde haft sygdommen i op til tre måneder, så har lægerne været nødsaget til at give den lille antibiotika via drop i en uge, og det skal hun have en uge mere.

Derudover blev der taget en rygmarvsprøve - uden bedøvelse.

“Det gjorde ondt på hende, og hun har ligget ned lige siden,” siger Stine Riber Køhling og uddyber til B.T, at datteren er begyndt at lege igen, men har døjet med træthed og hovedpine. 

Vil advare andre

Den rystende oplevelse har Stine Riber Køhling valgt efter at dele på sin Facebook-profil.

Opslaget er i skivende stund delt mere end 13 tusind gange, og hun skriver bl.a.:

“Det betyder, at vi dagligt skal møde på sygehuset de næste 14 dage og er blevet tilknyttet en ergoterapeut til at træne det delvist lammede ansigt. Udsigterne er gode for, at hun genvinder alle funktioner i ansigtet igen, men lige nu er hun ramt af smerter og voldsom hovedpine efter prøverne fra rygmarven. Hun er en sej lille 4-årig!,” og fortsætter:

“Vi var ikke selv klar over det, men man kan altså godt få borrelia, selv om den røde ring ikke dukker op. Andre symptomer udover lammelsen i ansigtet kan være øget træthed, kvalme/opkastninger, nakkesmerter og hovedpine.”