Politiet er målløse: Vanvittigt og uacceptabelt

Jakob A. Overgaard

234 uger siden

|

04/07/2020
112
Foto: Politiet
Foto: Politiet
Såkaldt vanvidsbilisme, hvor fartbøller kører mere end det dobbelte af fartgrænsen, er i kraftig vækst. Politiet tror, at det skyldes de halvtomme gader, som COVID-19 har forårsaget.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Allerede i den første halvdel af 2020 er der taget halvanden gange så mange vanvidsbillister, som der blev gjort i hele 2019. Det viser en ny opgørelse, som Københavns Politi har foretaget.

Politiet selv mener, at det skyldes de halvtomme gader, som frister lidt for mange fartbøller til træde hårdt på gaspedalen. Dermed har nedlukningen af Danmark fået nogle mennesker til at opføre sig helt uacceptabelt.

"Det er fuldstændig vanvittigt og uacceptabelt at køre på den måde. Vanvidsbilisterne spiller hasard med både eget og tilfældige borgeres liv. Derfor er det noget, vi har stort fokus på i vores færdselsindsats," fortæller chef for Center for færdsel og trafik i Københavns Politi, Steen Søder.

Alene i første halvår af 2020 er 31 personer i politikredsen blevet sigtet for at køre 100% hurtigere end det tilladte. I 2019 var antallet af sigtede mere beskedne 19.

"Normalt ser vi denne type vanvidskørsel i de sene aften- og nattetimer, når gaderne der er mere øde og giver bedre plads til at køre stærkt. Det er simpelthen ikke muligt på samme måde i dagtimerne. Og under Covid-nedlukningen har trafikken været langt mindre, hvilket visse typer har brugt til at træde ekstra på speederen. I april måned tog vi f.eks. næsten fire gange så mange som i januar med mere end dobbelt så meget fart på som tilladt," fortæller Steen Søder. Samtidig garanterer han, at indsatsen mod vanvidsbilisme fortsætter.

"Vanvidsbilisterne er unge mænd i store biler, der opfører sig som om, at byens gader er en legeplads. Men det her er dødeligt alvor, og derfor fortsætter vi vores indsats for at komme det her til livs," siger han.