Midt i kategori 1-varsel: Nu overrasker DMI med tæt på 10 graders frost

Emil Martesen

45 uger siden

|

06/02/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Nu overrasker DMI med tæt på 10 graders frost.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der har bestemt ikke været meget at skrive hjem om, når snakken falder på vejret, siden der blev taget hul på det nye år.

Men det ser ikke ud til, at piben får en anden lyd.

For selvom danskerne har været ramt af bidende kulde og sidenhen regn og blæst, så ser det for alvor ud til at begge ting er kommet for at blive.

Og det blev der for alvor sat to streger under i går, da DMI løftede sløret for en kategori 1-varsel om voldsomt regnvejr, som i skrivende stund har fået sit tag over det meste af landet.

Men det stopper ikke her.

Det våde vejr forsætter dagen igennem rigtig mange steder, men fra sidst på formiddagen eller omkring middag begynder det dog langsomt at klare op i den nordlige del af landet med vekslende skydække og kun enkelte byger.

Ved 18-tiden vil det forsat regne i Sønderjylland, på dele af Fyn og Sjælland, Lolland, Falster og Møn samt på Bornholm. Her stopper det først med at regne i løbet af aftentimerne, men ved 21-22 tiden burde regnvejret være trukket syd for Danmark.

I den sydlige del af Jylland og på Fyn er der indtil videre faldet et sted mellem 20 og 35 millimeter og med den yderligere mængde regn der vil falde i dag, vil man derfor mange steder opleve, at have fået mellem 30 og 50 millimeter regn når vi når frem til i aften.

Det skriver DMI.

Nu kommer kulden

Når tirsdagen lakker mod enden og der tages hul på onsdagen, så vender kulden for alvor tilbage.

For selvom temperaturerne ligger mellem frysepunktet og 5 graders varme om dagen, lunest mod sydvest, så vil der om aftenen og natten komme en overgang sne eller snebyger fra nordvest, ellers tørt og mest klart vejr. Temperaturen daler ned mellem frysepunktet og 8 graders frost, ved kysterne lidt lunere. Svag til frisk vind, mest fra vest og sydvest.