Midt i benzinkrisen: Er en elbil stadig billigere at køre i?

Mathias Nielsen

163 uger siden

|

09/03/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den seneste tids priser har vendt op og ned på situationen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Brændstofpriserne er gået amok efter Ruslands invasion af Ukraine.

Lige nu koster en liter benzin knap 16 kroner, mens diesel er helt oppe på 15 kroner og 50 øre.

Normalt er der en difference på cirka 1,5 krone mellem diesel og benzin.

Priserne er altså rigtig høje, hvilket naturligvis gør ondt på rigtig mange danskeres pengepung.

Derfor har mange formentlig tænkt på, om en elbil ville være et langt billigere alternativ til brændstofbilen.

Det har nemlig hidtil været tilfældet med hensyn til prisen på benzin og diesel kontra strøm.

Men nu har elbilerne mistet førertrøjen, når det handler om at køre billigst muligt per kilometer.

Når elpriserne runder tre kroner per kilowatt-time svarende til fem kroner inklusiv alle afgifter og udgifter, så bliver det billigere at køre i en benzinbil, der kører 16 kilometer per liter.

Det kommer som følge af nye beregninger fra FDM, skriver Berlingske

Den seneste uge har elpriserne flere gange været langt over de tre kroner – og alene tirsdag morgen ramte prisen 5,13 kroner.

På samme måde er benzinen steget – men ikke nær så meget procentuelt, og derfor er kørslen i elbilerne blevet forholdsvist meget dyrere.

“Man skal være bekymret som elbilejer, og man skal tænke sig virkelig godt om, før man starter en opladning af sin elbil,” siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM.

Han råder til at planlægge opladningen af elbilen og udnytte de tidspunkter, hvor det typisk er billigere at bruge strømmen.

Hvis det gøres optimalt, kan kørsel i elbil stadig være billigst. Han understreger, at det typisk er billigst at lade bilen op om natten, da strømmen er billigst der.

Mange ejere af elbiler har også undveget den eksplosive prisudvikling på strøm via en række muligheder for fast pris på strøm til elbilen eller ligefrem gratis opladning, som en del Teslaer er omfattet af.

Ads by MGDK