Det er ikke første gang, Rasmus Jarlov (K) skaber debat med sine markante holdninger, men nu er han tilsyneladende også kommet på kant med regeringen.
I podcasten "Borgerlig Tabloid" afslørede Jarlov overfor værten, Joachim B. Olsen,, at beskeden fra regeringen er klar og kontant:
"De har sagt, at de synes, at jeg skal holde kæft," fortæller han uden omsvøb.
Jarlov afslører, at beskeden er blevet givet videre til hans partiformand, Mona Juul, som tilsyneladende har fået at vide, at den konservative profil skal dæmpe sig.
Baggrunden er blandt andet et interview, Jarlov gav til CNN, hvor han meddelte, at Grønland er en del af Danmark, og at hverken grønlænderne eller amerikanerne skal bestemme anderledes.
Og Frederiksen er tydeligvis ikke den eneste inde på Christiansborg der vil give Jarlov mundkurv på.
Lave K. Broch, der har skrevet speciale om Rigsfællesskabet og som er medstifter af partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve" opfordrer Jarlov til at "slå koldt vand i blodet"
"Det er vigtigt, at vi står sammen i Rigsfællesskabet når vi bliver truet udefra. Jeg har stor respekt for Rasmus Jarlov. Han er en dygtig politiker, men jeg vil opfordre ham til at slå koldt vand i blodet. Vi må ikke gå i panik når der er grønlændere, der taler om løsrivelse. Vi skal i stedet se på hvad der kan gøres for at forbedre og udvikle Rigsfællesskabet. Vi skal passe på, at vi ikke ender med at presse Grønland i hænderne på Trump og ud af Rigsfællesskabet", siger Lave K. Broch (Bornholm/Hovedstaden), der har skrevet speciale om Rigsfællesskabet på Københavns universitet og som er medstifter af partiet Demokraterne - hele Danmark skal leve, i en pressemeddelelse.
"Det er på tide, at der bliver lavet en officiel undskyldning til ofrene i spiralsagen - og de fortjener en erstatning. Det er et sort kapitel i Danmarkshistorien ligesom hvad der skete med kvinder på pigehjemmet på Sprogø indtil 1961." udtaler Theis Kaas Nielsen (Fyn), der er en af medstifterne af Demokraterne - hele Danmark skal leve.
"Det er helt afgørende, at vi ser på sammenhængskraften i Rigsfællesskabet. I Demokraterne - hele Danmark skal leve bakker vi op om de forslag som Nauja Lynge og Lave K. Broch kom med i 2020. Hvis Trump får kontrol og ejerskab over Grønland, så bliver det en katastrofe for Grønland, grønlænderne og den sårbare arktiske natur" udtaler Jørgen Carlsen (Nordjylland), der også er en af medstifterne af Demokraterne - hele Danmark skal leve.